United States or Bouvet Island ? Vote for the TOP Country of the Week !


Gue hjælp jer. Hunden springer i Vejret og rejser Børster. Lige foran os er en Skikkelse groet op af Jorden. En lille Mandsling med lange, hængende Arme og et stort, skægløst Ansigt. Hans Øjne er vandblaa, og Kindernes Muskler ligger fast om Kæberne. Ryggen er bøjet, Brystet indfaldent, Benene skæve og Fingrene kroget og sorte af Slid. Tak! Jeg rejser mig over Ende og vore Øjne mødes.

Vi æ kommen , o saa skae vi vel osse gør'et saa godt, som vi kae, o stræve i den Smule vi har. Vi skilles. Han skal ind paa sin Lo og hamre med Plejlen paa Rugen. Jeg har nogle Sakse i Skovens Gem, som skal røgtes. Oppe paa et Stengærde ligger de under nogle tætte Tjørne. Der er intet at se. Visne Blade og Mos dækker Kæberne. Over hver enkelt af dem hænger der en død Fasan.

Den borer Snuden ned i dets kølige Bund og lukker Øjnene et Øjeblik. Smerterne ... Veerne. Det rykker helt op i Halsen. Kæberne slaar Klik mod hinanden den stønner og giver sig den skubber sig bedre til Rette saa undslipper et hæst Brøl den noget varmt Blod pibler frem og pletter Laarene og saa ... ganske langsomt skyder Fostret sig Vej frem. Svangre Nat.

William havde rejst sig, hans Haar var vaadt, Læberne bevægede sig i smaa Ryk, og han aabnede med Møje Kæberne ... Det varede lidt, inden Professoren talte: "Nu saá man, hvad De vilde." sagde han. William svarede ikke, han syntes, Professorens Tone var underlig kold og kort.

Han syntes, at Kæberne holdt imod hinanden, og han kæmpede for at tale; han syntes, at Tungen blev tyk i hans Gane, og den vilde ikke frembringe Lyden. Og alt imens talte han, svarede, gav Replikker, stod, satte sig, rejste sig Men alt var det i Søvne.