United States or Morocco ? Vote for the TOP Country of the Week !


De sier lie saa tykk som Sand. Hendes Ansigt er nu ganske tæt ved hans, og hans Arm hviler fast om hendes Midje. Han skubber en Smule paa sig og næppe hørligt hvisker han. Skae jave dem væk, Fie? tror du æ tovlig, Frærik. skae nok sæl flytte, hvae skae flyttes. Vi æ dante givte. Vi har i allenfals Ringen, Fie.

Se denne Pige er ren ... Lad dine Ord oplyse hendes Sjæl ... Hendes Sind er hvidt som Duen ... Han beder om Lov til at tale til os. Søren skubber til mig, griner og nikker. Vi gaar ind i Stuen. Han stiller sig hen i en Krog. Længe staar han og ser paa os. Hans Blik glider fra den ene til den anden uden at hæfte sig fast nogetsteds.

Jeg tager den ud af Munden og væder nogle Dæksblade, som er gaaet løse. Saa tager jeg et ordentlig Drag og puster Røgen langt ud. Den flosser og sprutter. De sgut'te ryge saa stærkt, blir saa megen Damp. Tavshed. Om os falder det blanke Støv, og Solen brænder min Nakke. Endelig. Hun skubber sig lidt paa Stolen.

"Jeg vil sige Dem én Gang for alle," sagde han, "at hvis De er ærlig og oprigtig lige over for mig, saa støtter jeg Dem, hvad der end sker, men hvis De skubber Dem fra et eneste Atom af Deres Ansvar, ja, saa kan De takke Dem selv for, hvad der sker. Nu har jeg advaret Dem aabent og ærligt, ikke sandt?" "Jo," svarede jeg.

Schønaich er kommet lige hen til Grevinden, som paa forreste Række smægter af Hede under en Turban af Kniplinger og et Par uhyre Paafuglefjer. Men der lyder pludselig et Horn bag Forhængene, og han gaar tilbage til sin Plads. Og mens man skubber med Stolene og reiser sig under forvirret Støi i Baggrunden af Salen, klinger Hornene stærkere, og Tæpperne glider langsomt fra.

Jeg hæver Øjnene fra Bogen og betragter Fingrene, som omhyggeligt stikker Naalen ind paa de rette Steder og trækker Traaden i Lave ... Der stak du forkert. Hun ser paa mig. Jamen du skal skrive. Og saa sidder vi der igen. Sytøjet ligger i Skødet, og jeg skubber mit Arbejde fra mig. Mine Kinder brænder, og jeg kan høre mit Hjærte banke.

Jeg traf Lis inde i Skoven, hvor hun gik og ledte efter Jordbær, og jeg fortalte hende, at herude paa Gærdet luede de frem mellem hvert eneste Græsstraa hede af Solbranden. Vi har spist os mætte. Saften tørkner paa vore Læber. En Græshoppe springer op paa hendes Ansigt. Hun skubber til mig, og jeg ser op. Et Øjeblik bliver den staaende paa hendes Pande og springer saa videre.

Den borer Snuden ned i dets kølige Bund og lukker Øjnene et Øjeblik. Smerterne ... Veerne. Det rykker helt op i Halsen. Kæberne slaar Klik mod hinanden den stønner og giver sig den skubber sig bedre til Rette saa undslipper et hæst Brøl den noget varmt Blod pibler frem og pletter Laarene og saa ... ganske langsomt skyder Fostret sig Vej frem. Svangre Nat.