Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 5. juni 2025
Fordi Godsejeren ikke vilde se dem, lød det kort Og Frøknerne maa heller ikke gerne blive der ret længe; Godsejeren kan ikke taale det. Fra Dagligstuerne naaede man gennem Spisestuen ud i en lang, skummel Korridor med mange Døre. Paa en Bastmaatte udenfor én af dem laa Rinaldo, Onkel Joachims gamle Hønsehund. Den var saa gammel, at det ikke længere gav nogen Lyd, naar den gøede.
Men endnu et Øjeblik tøvede hun. Det var ogsaa en mægtig Tidende, hun skulde frembære; hun næsten svimlede ved Tanken og Virkningen: Det er det, jeg har at sige, begyndte hun saa langsomt at Godsejeren i Formiddags giftede sig med mig ...
Hele Sognet vidste, at Godsejeren og Johanne havde haft med hinanden at gøre, og hun selv sagde det jo ogsaa tydelig nok; men derfor skulde hun netop vogte sig for at slaa paa Slægtskabet ... De to andre havde jo ogsaa ... Men de var da ikke i Familie med ham.
Godsejer!« Detektiven rakte Dragen imod ham. »Hvad for noget? Hvad siger De!« Godsejeren for op som en Rasende. »Er det Dig, Roland? Hvor i al Verden har Du understaaet Dig ...« En kraftig Lussing var i Luften, men Detektiven standsede Mandens Arm. »Saa, saa, kære Herre, det er jo Deres egen Skyld! Gaa Du blot, lille Roland.
Og idet hun igen vendte sig om imod Fætteren, spurgte hun, og hendes Ansigt var hvidt og koldt: Skal vi nu til at gaa Fallit, ligesom alle de andre, der har ejet Havslunde? ... Og det er Du med til? Nej, nej, lille Sofie! Det ordner sig nok, naar vi først faar talt med Godsejeren. Men hun overhørte hans Ord, saa ophidset var hun.
Li'som jeg og Johanne, ja ... Baade Du og jeg har pin'de faaet, hva' vi har haft godt af i vor Tid; lad nu de andre komme lidt til. Sørine vendte sig bort og svarede ikke. Og gamle Pin'de-Jens stavrede videre; han skulde hjem og se til Hestene ... Godsejeren havde i sin Tid købt ham til at gifte sig med Lig-Johanne, da hun var blevet frugtsommelig, og givet dem fri Bolig i Familiehuset.
Forvalteren trængte sig frem: Har Frøkenen skudt no'en Rotter? spurgte han og pegede paa Bøssen. Sofie lod, som om hun ikke hørte ham: I har vel ikke fundet Tipoldefars Elfenbensstav? spurgte hun Hans Far fabler bestandig om den i sine Breve. Nej, vi har ikke ... Jeg tror, Godsejeren har taget den med i Kisten. Sofie lo: Det kunde ligne ham! ... Naa, Farvel, Hans Henriksen; og hils Deres Mor! ...
Men uden at røre paa sig og uden at lystre Ordre brummede Kusken trægt og modvilligt, som var det ham en Overvindelse at aabne Munden: Ta' 'en med Ro, bitte Jomfru Helmer; Husbond viser sig nok, naar det passer ham ... Lidt efter blev Entrédøren aabnet, og Godsejeren, Hr. Nils Uldahl-Ege, traadte ud.
Dagens Ord
Andre Ser