United States or Cook Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oven over ham lød Ove Gabriels satisfakte Stemme, han læste sin Bøn. Det var over den Tid, da man maatte færdes paa Gaden, men Mikkel Thøgersen tog sig nu alligevel Forlov. Han bøjede rask tilhøjre og ned ad Pilestræde. Men da han var kommen et Stykke, tøvede han og stod tilsidst stille.
Hun tog blot med famlende Hænder hvor blev hun gammel, Frøken von Salzen Priorindens Haand. De stod midt i Stuen. Den lille Priorinde tøvede et Øjeblik. Saa sagde hun rolig men der var slet ingen Klang i hendes Stemme: Ja, Otto Heinrich beder hilse. Han havde desværre, kun Permission til i Aften.
-Lad mig gaa, rør mig ikke! hun næsten raabte, og da hun var kommen lidt hen over Gulvet, sagde hun uden at vende sig: -Jeg er ikke vel ... Hun bevægede Hænderne afværgende, tøvede, som om hun endnu vilde tale og gik. Da Carl næste Morgen rullede Gardinet i sit Sovekammer op, var der Rim over Plæner og Træer. Det var med et blevet Vinter. Ved Frokosten var Ellen livlig som før.
Hendes Naade drejede sig pludselig, saa han saá hendes graa Øjne gennem Mørket: -Hvorfor kør' Du og samler Dig Gigt i alle de Porte? Hans Excellence stod stadig i samme Stilling, mens Hendes Naade tøvede et Nu, før hun sagde: -Der er dog ingen, der venter paa Dig. Han hørte det maaske ikke.
Han var dog saadan stillet det vidste hun at han kunde stifte Hjem naarsomhelst. Ved Biblioteket kunde han ikke vente Forfremmelse de første Aar, saa i den Retning var der heller ikke noget at vente efter. Desuden maatte han være fuldkommen paa det rene med, at hans Svigermoder sad i smaa Kaar og at det faldt haardt for hende at forsørge den voksne Datter. Men hvorfor tøvede han saa?
Bogstaverne dandsede og flød ud, det varede et Par Minutter, inden jeg kunde læse: Min kjære, inderlig elskede Ven! Det er forbi! Jeg maa blive hans. Jeg har tøvet, og tøvede gjerne endnu, men jeg føler, at det bliver ikke anderledes. Der kommer ingen Kraft op i mig til at bryde med min første Ungdom, til at gribe din kjære Haand og begynde et nyt Liv.
Og Blidheden i hans Blik og Stemme indgød hende paa én Gang Mod til at meddele ham det, hun hidtil havde skjult for ham, men som dog engang maatte siges: Nils ... begyndte hun tøvende jeg har noget ... noget at fortælle Dig ... Tror Du, at Du er stærk nok til at kunne taale at høre det? Jeg véd det ... nikkede han stille bag Omslagene. Véd Du det? Ja ... Men fortæl kun. Hun tøvede endnu.
Ja, han kommer her jo aldrig, sagde hun rolig. Han har vel kunnet mærke, at du ikke kan lide ham. Jeg spø'r, om det er længe siden, du har været sammen med ham? Sammen med ham ... jo, ja ... Hun blev usikker, tøvede med Svaret, vidste ikke, om hun skulde sige Sandheden, eller .... Men Blodet for igen Helmuth til Hovedet, og han kunde ikke beherske sig længere.
Det skal jeg nok, sagde Mikkel og tog ikke sit Blik fra Ane Mette. Han tænkte paa helt andre Ting end Jens Sivertsens Kroge. Ane Mette vendte sig for at gaa men tøvede, syntes aabenbart, hun skulde komme jævnere fra det. Du du kunde gærne tage en Sejltur med, sagde Mikkel og forsøgte at smile. Ane Mette blev venligt staaende.
-Jeg talte for Kammeraterne, Ørnulf rørt og bredt, og han maatte standse for at række sin Ven begge Hænderne, midt paa Trappen. Konferentsraaden tøvede nogle Øjeblikke, før han aabnede Døren til den store Hal for at gaa til Bankraadssalen.
Dagens Ord