Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 22. juni 2025
-De var hendes Yndlinge, den kære, sagde hun mildt. Den kære var Katinka. -Men Amplen, sagde Louise-Ældst. Den tørster ogsaa. Hun nikkede til Amplen. Bai maatte holde paa Stolen, naar Louise-Ældst vandede Amplen. Hun stod paa Tæerne med Vandkanden og viste sin Skønhed. -Hun glemmer ikke noget, sagde Fru Abel. Amplen fik Vand, saa det pladrede paa Gulvet.
Saa sagde Frøken Jensen: -Der gives saa mange Slags Mennesker. -Ja, sagde Fru Abel. -Jeg sætter ikke Pris paa at være sammen med den Familie, sagde Frøken Jensen ... jeg gaar helst af Vejen. Frøken Jensen var gaaet "af Vejen" i otte Dage: Siden Pastoren havde sagt de Ord.... -Fru Abel sagde Frøken Jensen ... Hva' har en enlig Kvinde? Jeg sagde det til Pastoren: Hr.
Hun havde nu sendt dem af i ti Aar. -Hvad for Breve har vi ikke faaet denne Gang fra Ida-Yngst. -Ja, de Breve, sagde Frøken Jensen. -Men bedre at ha'e sine Kyllinger hjemme, sagde Fru Abel og saa' ømt paa Louise-Ældst. Fru Abel maatte tørre Øjnene ved Tanken. De Maaneder, de var hjemme, tilbragte Enkefruens Kyllinger med at skændes og sy ny Besætning paa gamle Kjoler. Til Moderen talte de aldrig.
Hun havde sagt det hjemme: Louise-Ældst maatte ikke gaa ud med de Brunelsstøvler. Louise-Ældst's Skønhed er Fødderne ... Smalle Aristokratfødder.... Og hun havde sagt det.... Frøken Louise var inde i Ventesalen og satte Slør. Frøknerne Abel gjorde i udskaaret Bryst med Pibekraver, Stenkulsperler og Slør.
-Frøknerne Abel, sagde Hr. Bai: Hr. Huus. -Ja, jeg har saamænd hentet min Yngste fra København, sagde Enkefruen umotiveret. -Fru Abel, sagde Hr. Bai. Hr. Huus bukkede. -Frøken Linde det var Præstefrøkenen Hr. Huus. Præstefrøkenen nikkede. -Og min Kone, sagde Hr. Bai. Hr. Huus sagde et Par Ord, og de gik alle ind for at faa Tøjet. Proprietær Kiær rullede af med Forvalteren. De andre gik.
Da de kom ud paa Vejen, havde de glemt Frøken Jensen. Hun stod og drømte inde paa Perronen, lænet til en Signalpæl. -Frøken Jensen, skreg Præstefrøkenen fra Vejen. Frøken Jensen fór op. Frøken Jensen blev altid tungsindig, naar hun saa' en Jernbane. Hun kunde ikke taale at se "noget drage bort". -Virkelig et net Menneske, sagde Fru Abel henne paa Vejen.
-Mo'r, si' til Ida, hun ta'er sine egne Støvler altid render hun i mine Knap til Stationen.... -Pyh, siger Ida, som er færdig med Pandegriflen. -Og #mine# Handsker maa jeg være fri ... Louise snapper et Par Handsker ud af Hænderne paa Ida. Og der smækkes igen med et Par Døre. -Hva' var der dog, Børn? siger Fru Abel. Hun kommer ind med vaade Hænder fra Køkkenet. Hun har skrællet Kartofler.
Alt var stille og øde. Katinka blev siddende foran de tavse og skumrende Marker. Her skulde hun nu leve. Ida-Yngst havde jo skrevet det i alle sine Breve den sidste Maaned. Men Fru Abel turde ikke haabe. Hendes Ida-Yngst var saa sangvinsk. Nu satte hun sig med Brevet i Haanden ved Siden af Komfuret paa den vaade Karklud og skraalte.
Hun støttede sig tungt til Marie og inde i Gangen tog hun til Væggene. -Luk Bagdøren op, sagde hun, at jeg kan se Skoven. Hun kom derhen og hun stod et Øjeblik lænet til Dørstolpen og saa' ud mod Skoven og Vejen. -Marie, sagde hun, jeg vil ogsaa se Duerne.... Katinka kom ikke op længer. Kræfterne forlod hende mer og mer.... Enkefru Abel bragte Vingelée. -Til at lædske Tungen, sagde hun.
Man maatte dog hilse paa den tilbagekomne, sagde han. -Naa, Frøken. Og Befindendet! -Tak, sagde Frøken Abel. -Og De har faaet en Konkurrent, Hr. Pastor, sagde Fru Abel. -Saa? Hvor? -Kiær hentede sin ny Forvalter rigtig et tiltalende Menneske. Ikke Frøken Linde? -Aa ja.... -Prima, Frøken Linde? -F. F., sagde Præstefrøkenen.
Dagens Ord
Andre Ser