Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 29. juli 2025
Men saa forstod jeg det og gav mig til at dunke mig selv i Hovedet af lutter Fortvivlelse. Vinden var slaaet om fra Nord til Syd i Løbet af Natten, og da jeg stadig havde holdt mig op imod den, var jeg saaledes løbet halvtredje Mil ud og halvtredje Mil tilbage for at ende, hvor jeg begyndte.
Manden ved den anden Ende blev kridhvid af Angst. »For Guds Skyld!« gispede han. »Pas dog paa, hvad De gør!« Jeg forstod ikke hans frygtelige Angst og spurgte mig for ved Aftensbordet. »Sig mig, Onkel hvad var der i den Kasse?« Han betænkte sig lidt og saa vist paa mig. »En Mumie!« svarede han. Forfærdede gentog vi alle Svaret i Munden paa hinanden.
»Ja det gaaer mig som Dem: jeg har ogsaa i langsommelig Tid hørt Christopher prise den Bog som noget ganske overordentligt men jeg hører formodentlig heller ikke til de Indviede, thi den gik ogsaa over min Forstand, og jeg forstod ikke tilstrækkelig at paaskjønne den.«
Jeg har nylig været syg. De gik langsomt op gennem Haven, hun støttet til ham. Men pludselig rødmede hun og standsede: Tak det er meget bedre, og hun løsnede sig ud fra hans Arm. Hendes Ledsager forstod, og et Øjeblik forvirredes de begge. De søgte noget at sige, og de pinte sig begge for at finde et Par ligegyldige Ord.
Et Par Dage efter kom Frøken von Salzen paa Visit hos Priorinden. Frøken von Salzen var #meget# besynderlig den Dag: Hvert Øjeblik glemte hun Titelen, og hun løste sine dadelløse Kappebaand op tre Gange. Hun talte uafbrudt om Pligter og om at være unyttig og om gamle Frøkener og' om Fædrelandet. Grevinden sad og saa paa hende og forstod ikke et eneste Ord.
Berg stod taus; i pludselig komne Tanker saa han ud over den skaendede O og sagde sagte: -Hvor Marie dog elskede denne Plet. Tine horte det og hun forstod saa vel. Men nogen ny Lidelse folte hun ikke. Hun syntes kun, at Solen smertede hende og Himlens Blaa gjorde hendes Ojne ondt. Tropperne begyndte at samles og lidt efter lidt kom Afdelingerne frem mellem Hegnene, der knoppedes.
... Han blev hos hende endnu. Men alt var koldt og dodt. Ord fandt han ikke, men kun Kaertegn, mens hun laa som frysende i hans Arm uden Liv. Og bestandig stirrende paa alle disse Timers Lidelse, hvis Grund hun ikke forstod, hviskede hun sagte, som bad hun tusind Gange om Tilgivelse hun, der havde givet alt og hvem alt var berovet: Er De vred? hviskede hun ganske svagt.
Egentlig var det første Gang, han hørte Musikken. Og han reves med deraf, Tonerne var kun Toner og hun spillede dejligt. Tonerne fortalte ikke mere om Kongemorderens Stolthed og Slægtens Storhed, de sang en dæmrende Sang, han ikke selv forstod, men kvægende var den for hans Tanke. Hun holdt op at spille, slog sine Noder sammen, han rejste sig og gik ned.
Jomfruen, der vel ikke forstod, bøjede Hovedet, saa Tyrolerhatten skjulte hendes Ansigt: -Det er en Skændsel, det er en Skændsel, hulkede hun og dukkede sig forover. Excellencen blev ved at le: -Det er en Appetit, sagde han, og en Appetit kan være saa stærk, at ogsaa den bliver et Levebrød.
-Og saa taler hun dog om at ta'e til Lasarettet, sagde Madam Bolling efter en Stilhed, aa Herregud, at ta'e til Lasarettet, som om her ikke ... aa Gud hjaelpe det ... var Lasaret nok alle Vegne. Madam Bolling sad og rystede paa Hovedet som En, der ikke forstod: -Som om hun behovede at ta'e til Augustenborg for at finde Syge at passe, sagde hun.
Dagens Ord
Andre Ser