United States or Northern Mariana Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men da Tæppet rullede op, gik der et sagte Udraab gennem Salen: en saadan Scene havde man aldrig set som denne Nourvadys Tryllevilla. Alt var matblaat: Silkeforhængene, Vægfelternes Grund, hvor blege røde Roser var malt i Buketter, Tæpperne og de mangfoldige Polstre allevegne.
Han stillede sig paa Afsatsen, hvor Damerne gik ham tæt forbi, smilende og med Buketter i Hænderne, og han fulgte med Øjnene deres Skikkelser, i evig Hjertebanken, til de forsvandt ved Drejningen, og saá deres Dragt og fornam Duften af deres Klæder mer end han egentlig tænkte paa dem selv. Han vendte tilbage til Restauranten og gik ind i den store table d'hôte-Sal.
Kunstnerinden turde ikke »modtages«. Hun skal erobre Publikum Publikum skal dømme selv, sagde han. Klaken tør først applaudere efter det tredje Numer. Hr. Theodor Franz gik selv for at afbestille Buketter og Lavrbærkranse; de passede ikke til det nye Arrangement. Jespersen og Spenner fulgte efter.
Det har nu altid spøget paa Aaholm, sagde Moderen: men dette er sandt, for Olivia sad og friserede sig til Bal, da hun paa en Gang ser en Dame komme ud af Væggen livagtig hun saá hende i Spejlet ... I graa Silkekjole med store Buketter af Roser, gik hun lige hen og stillede sig bag hendes Stol. -Men Olivia fløj op og styrtede ud paa Gangen og skreg og skreg....
Frøken von Salzen bøjede sig tilbage og blev meget bleg. Hun havde set det: #Kandelabrene var der ikke.# -Ja, sagde hun, et Par magnifique Buketter! Hun sad længe stum. Hænderne rystede lidt i hendes Skjød. Dagen efter tog Frøken von Salzen bort med Jærnbanen. Det var først tredje Gang i sit Liv, at Frøken von Salzen satte sig paa en Jærnbane. Hele Klostret var forbavset.
Herrerne kommer i Kjole, Damerne i nedringede Selskabstoiletter. Hvor Øjet kiger ind i de lukkede Loger, glittrer det af Diamanter, store Buketter ligger paa Brystværnet og fylder Salen med en tung, duftmættet Atmosphære.
Især var Kaptajnen og Styrmanden skrabede og forslaaede; de har af al Evne #villet# naa Land. Nu hviler de trygt paa den hjemlige Ø, dækket af Buketter og Kranse fra deres forskrækkede Bysbørn, som ikke fik dem hjulpet i Tide. Yderst ved Døren laa to helt unge. De hørte hjemme hver i sin Limfjordsby og var Sønner af velstillede Forældre, som næppe af god Vilje havde ladet dem gaa tilsøs.
Dagens Ord