Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 11. juni 2025
William takkede og gik hen og satte sig ved Bordet, han var ikke angst, kun sløv. Han vidste, der kunde ikke hænde noget, som han ikke havde ventet, han var forberedt, men han syntes pludselig, at det var saa overflødigt, han var her. Inde fra den anden Stue hørte han nogle Børn le, Pigen skændte.
Fru von Pøllnitz havde i Vinter Plads i Logen vis-à-vis Prinsessens i første Etage. Hun tog Tøjet paa i den aabne Logedør; Fru von Pøllnitz havde Næseklemmen paa under Sløret. Lakajen havde løftet Portieren til den lille Salon. Prinsessen vendte sig og gik ham forbi. Hun kørte hjem. Hans Højhed Hertugen havde ventet paa Hendes Højhed til Piqué'en.
Den instinktmæssige Følelse af, at Tiden vil gjøre En til gode Venner, har tilbagevirkende Kraft. Dette første Indtryk af Paris er det, der kommer hyppigst igjen, og det er ogsaa det, man til Slutning bliver staaende ved. Man skal dog ikke være bange; de andre, som man havde ventet, udeblive langtfra heller.
Han saá lidt forvirret ud, men gav mig efter et Øjebliks Tøven Tegn til at passere, og jeg gik saa ind i det Værelse, hvor jeg havde været sammen med Nikola. Denne ventede utaalmodigt paa mig, jeg kunde se det af den Glæde, hvormed han modtog mig. "De kommer sent," udbrød han, idet han gik rask hen imod mig. "Jeg har ventet Dem i den sidste Time. Men hvad i al Verden er det?"
Konferensraaden løftede det vanføre Hoved og der skød som et gult Lyn frem fra hans seende Øje: -Lad ham komme ind, sagde han og Konferensraaden talte fuldkommen tydeligt: -Jeg har ventet ham. -Vel, Hr. Konferensraad. Konferensraaden havde løftet den højre og sunde Arm: -Tag Puderne bort, sagde han. -Ja, Hr. Konferensraad. Frøken Erichsen gjorde det. -Og Skærmen af Lampen. -Ja, Hr.
September kom jeg tilbage til Napoli, nogle Dage senere end jeg havde ventet. Et Brev, jeg havde skrevet for at underrette mine Venner derom, var gaaet tabt; man var i stor Angest for mig, og min gamle Ven, L. Mynster, der var ankommen et Par Dage tidligere, havde allerede taget Billet til Dampskibet til Palermo for at opsøge mig.
Og alligevel havde han ikke Mod til at gaa videre, skønt han inderlig godt vidste, at det var det rigtige, det eneste rigtige. Og havde han ikke ladet Elias gaa efter Hjælpen, Elias, der var gammel. Og havde han ikke siddet saa længe og maabet bag Stenen og ventet og ventet. Da havde han i det mindste frelst Knøsen og maaske ogsaa Elias.
Vi havde saa bestemt ventet Dem i Juledagene«, sagde Andrea Margrethe. »De havde lovet at prædike for Fader anden Juledag«, sagde Emmy til Gamle. »Havde jeg? det veed jeg ikke noget af.« »Ja saaledes gaaer det jo«, sagde Andrea Margrethe, »De lover og lover, men « »Det maa Du ikke sige«, sagde Emmy, »Du veed jo ikke, hvad Christopher har havt at bestille i denne Tid.«
Jeg havde glædet mig til, at hun var kommen i disse Dage, hun havde nok spillet lidt for mig, Døren kunde staa paa Klem ind til Dagligstuen hun spiller saa kjønt. Jeg skyndte mig at forlade dette farlige Omraade, og fortalte om min Onkels Brev, der kaldte mig langt tidligere til England, end jeg havde ventet. Allerede i Løbet af Maaneden! udbrød Hertz.
Efter endnu at have ventet en god Stund, hørte jeg slæbende Skridt, og endelig aabnedes Døren af Fru Jagemann, hvis Ansigt havde et forskræmt Udtryk, som om jeg mindst havde været Rodemester, saa jeg var lige ved at spørge: »Herregud, hvad er der gaaet Dem imod?« da det faldt mig ind, at det rimeligvis var mig selv.
Dagens Ord
Andre Ser