United States or Paraguay ? Vote for the TOP Country of the Week !


Marschalinden gik stadig frem og tilbage paa Gulvet, mens alle ventede: -Dér er han, sagde hun og løftede Gardinet igen. -Ja, sagde Moderen og rejste sig. Vognen kørte ind ad Porten. Der var ikke blevet talt, før Hans Excellence kom ind og Gehejmeraadinden havde set hans Ansigt: -Det var altsaa Døden? sagde hun. De fire Herrer var holdt op at spille. Hans Excellence nikkede uden at tale.

Folk brod ud af Kirkegaarden, og fra Pladsen horte man mange Stemmer Praesterne vendte tilbage, faamaelte og overraskede. De havde genkendt Bispens Vogn. Men da endnu alle stod i den forreste Stue, aabnede Hans Hojaervaerdighed Doren og kom ud. Han nikkede stille til alle, og Praesterne bukkede tause.

Ja, nikkede han mildt de uskyldige Dyr! Og hun bøjede sig smilende tilbage, saa at hendes Nakke kom til at hvile mod hans Skulder. Hendes Øjne lukkede sig og hendes Læbe skælvede. Alex, min Konge, mit Liv! hviskede hun. Du har opvakt min Sjæl fra de døde! Og han bøjede sig henrykt og trykkede et Kys paa hendes Hjerte ....

Se nu vendte han Hovedet om mod den henrykt krybende Conrad Vincens og nikkede hans Haar var af en fyldig mørkerød Farve. Ak, ogsaa jeg er rødhaaret, tænkte Mikkel. Hvilken Alvor i det halvvoksne Ansigt nej, nu lo han og rynkede Øjnene Ligevægt! Besynderligt! Saaledes saa et Menneske ud. Mikkel stirrede og fik vaade Øjne, han sukkede ubevidst højt, mens han gav sig hen i Dyrkelse.

-Hvorfor? spurgte han og forstod ikke en Gang hendes Sporgsmaal. Men Lyden af hendes Stemme vakte paany den Deprimeredes Begaer mens Kanonerne sang. Det var over Daggry. Men Sofie var alligevel ikke kommen videre end til at sidde med halvt loste Klaeder foran den store Seng. Der var hun falden hen og sad og nikkede. Maren vaekkede hende.

Karl nikkede og saá fra Planen op i Lampen: -Ja, sagde han. Han blev ved at se en Stund ind i Lampeskinnet: -Det var os, der skulde haft det, sagde han saa. Pludselig smilede Ida: -Ja; og ogsaa hun saá ind i Lampelyset. -For det var da det, man var født til, sagde Karl. -Ja, Du.... -Du ogsaa, sagde Karl og sank ligesom lidt i Stemmen. Han tog den næste Plan.

Og Fa'ren sad og strøg ham med rystende Haand gennem Haaret. Saa rettede han sig i Stolen og talte igen; og nu var hans Stemme rolig. "Stakkels, stakkels Niels. At det skulde gaa dig saadan. Hører du, Niels. Hører du. Jeg har ogsaa stjaalet." "Har du, Fa'r?" Niels saa forbavset op. Men Fa'ren saa ham fast i Øjnene og nikkede. "Ja, jeg har. Da jeg var ung som du. Men jeg slap godt fra det.

Præsten nikkede naadigt: »Hun har ogsaa Lov til at sige det! Hvad i Alverden giver Dem Berettigelser? Som gejstlig er De mislykket, som Prædikant er De under al Kritik. Gudbevares en talentfuld Mand kan jeg tilgive megen Vildfarelse, men #kun# en talentfuldKapellanen smilede atter. »Saa er det nok bedst, jeg rejser allerede i Dag.« »I DagPræsten studsede. »Det kan De ikke!

-Det er Nattergalene, sagde Bai. Iaften maa vi ind og høre, hvordan de kvidrer. Katinka holdt sig tæt til Salslængen, da de gik. Men man saa ingenting. -Inte kikke, sagde Bai, Entré ved Kassen.... Inde bag Gardinerne begyndte en Kvinderøst med Skrig at anraabe "min Charles".... Oh min Charles send mig dog et Brev -Aa, sagde Katinka; hun blev staaende ved Vinduet og nikkede. Det er den

-Det er kun mig, sagde hun straks i den første Stue, lille Fru Mathilde fo'r sammen: Saa kører vi, sagde Asta muntert. -Ja Vejret er vist smukt, sagde Mathilde og nikkede mat ud imod hende.