United States or Gambia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Himlen var høj og lys, og der laa som et perlende Sølv over Sundet: Ja, sagde Berg, idag er det Foraar. Man kom ikke frem i Sværmen for glade Grupper, der standsede foran Vandet eller saa' over mod Kastellets grønne Vold de første Sirener stod i Knop langs dens Gange som havde de aldrig sét den før. Og alle Munde var paa Gled, saa det lød som et eneste Kor.
Han alene stod her, forgræmt, upaaagtet og unyttig og saa de Andre gaa forbi, som han nu havde gjort det i saa mange Aar og som han altid vilde blive ved at gøre det. Disse Søndage var ogsaa de værste for ham at komme over, især naar Vejret som idag var højt og soltindrende. Han følte sig saa alene, saa knugende alene.
»Ja jeg haaber, inden Dagen er omme«, tænkte jeg, men det sagde jeg naturligvis ikke høit. »Har De i Sinde at gaae i Kirke idag, eller bruger de maaskee ikke at gaae i Kirke om Søndagen?« spurgte Præsten. »Jo det bruger jeg dog.« »Ja man kunde jo ikke vide det Folk finder paa saa mange nye Skikke derinde i Kjøbenhavn.
Saa gik hun hen og, med en hastig Bevægelse, bøjede hun sig og, mens deres Øjne mødtes saa meget som et Nu, kyssede hun hans Kind. -Naa, naa, min Pige, sagde han og drog sig bort, og Moderen stod allerede i Døren til Dagligstuen, da han sagde: -Hvad er det for Lig, som idag er staaet op af deres Kister? Moderen lo og sagde: -Der er ingen kommet endnu.
Adolf, han lo lidt, kan undertiden komme til Ulejlighed.... -Ja ... idag, sagde Berg, kommer vi vist saa nogenledes om ... det samme ... Hr. Konferentsraad. -Jeg vilde gerne, sagde han og satte sig paa den budte Stol, søge at interessere Konferentsraaden lidt virksomt for os. -Jeg interesserer mig meget for Dem, sagde Konferentsraaden, som legede med en Lineal og ikke mere saa' paa ham.
Det er sandt, begyndte Stephensen efter en Pause, din Moder har jeg da gjort en Visit, og det glædede mig at finde hende saa rask og rørig. Har du allerede ? og du kom igaar? Nei, idag med Formiddagstoget. Og reiser igjen? foer det ud af mig. Ikke just imorgen, svarede han med et spottende Smil. Jeg troede det næsten, sagde jeg tørt, siden De var saa hurtig med Deres Visit.
Hun var høj og mager og helt i Sort. -At Du huskede mig idag, sagde hun og tog begge hans Hænder. -Min Pige, sagde Excellencen: jeg har ikke saa meget at huske mer. -Du husker alle, sagde hun og beholdt hans Hænder, mens hun satte sig. -Eller ingen, sagde Hans Excellence. Der var tavst en lille Stund. Fru Urne havde vist ikke hørt, hvad han havde sagt.
Nu skulde han da altsaa staa Ansigt til Ansigt med sin Slægts Storhed. Alt stormede ind paa ham, hans Drømme, der havde befolket denne Kirke, hans Længsel, alle de Tanker, han havde skænket dette Rum. Og med et Ryk vendte han sig idag vilde han ikke gaa derind ... han vilde vente, han kunde ligefrem ikke, han maatte have Ro, han maatte blive længe derinde, og idag ventede Onkel Høg. Nej, han gik.
For jeg maa jo bruge Dagen idag til at se mig om i Byen. Imorgen skal jeg paa Fabrikken, og saa faar jeg jo ikke megen Tid. Gaar De med, Frøken Anna ..." "Ja se, Frøken Anna var jo egentlig min Dame ..." "Jo ja undskyld men jeg kan jo slet ikke hitte om i Byen alene. Jeg har aldrig været her før nemlig. Hvis Frøken Anna nu gik med mig saa blev det jo saa meget lettere.
Jeg veed, hvad I vil sige ... der var en af Stemmerne, som raabte det til mig før. I skal troloves idag ... ikke sandt? Abigael . Talen er ikke om mig, men om Eder. Jeg har hørt af Bodil, at I har faaet et godt og hæderligt Tilbud, som kan lægge Grunden til Eders Lykke.... Ambrosius . Til min Lykke! Abigael . Ja, og til Ære og Anseelse for Jer i Fremtiden.
Dagens Ord