Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 4. juni 2025
Der var ogsaa noget varmt. Greven vilde gaa, men henne udenfor Lampelyset, stansede han igen. -Jeg har faaet Brev fra Carl, sagde han. Ellen troede, han var gaaet. Hun vendte ikke Hovedet. Idag? Har han det godt? -Rigtig godt. Ellen spurgte ikke mer, men hun saa flygtig hen paa sin Mand, der var begyndt at gaa frem og tilbage paa Gulvet henne i Mørket. Han kom hen og satte sig igen.
Det var sidste Gang, den sidste Dag han skulde aldrig se alt dette mere, aldrig Og efterhaanden blev han øm over sig selv ved denne Tanke. Ikke, at han tænkte paa Selvmord eller endogsaa blot halvt ubevidst forestillede sig en saadan Løsning slet ikke. Han tog det kun op som et Faktum, at nu maatte det være forbi. Det var idag den sidste Dag før før "dette" kom.
Men lidt efter skød han Skaalen fra sig og gik hen over Gulvet mod William: "Du er just ikke meget langt fra at være en Flab," sagde han og begyndte at gaa heftig op og ned ad Gulvet. William sagde ikke et Ord. "Har Du saa været der idag?" Da han intet Svar fik, standsede han sin Gang og saá over paa William. Der var noget livløst ved ham, som slog ham; han gik over og tog ham i Armen.
Bodil . Da synes mig ellers, Frøkenen talte ham haardt nok til, især i Begyndelsen. Abigael . Jeg? Det mindes jeg ikke. Men om saa var, saa er det vel løbet af ham igjen, siden han ikke lod sig mærke med Noget. Bodil . Siig ikke det, Frøken! Det er ei alle Tanker, som komme til Tinge, veed I. Abigael . Ja, ja, fik han Regn idag, kan han jo faae Solskin imorgen, saa er den Sorg slukt.
Konferensraaden lod Ordene dø hen: -Naar skal Du sælge? sagde han. -Straks, sagde Hans Excellence og førte uden at vide det den venstre Haand op for at aftørre sine Tindingers Sved. -Idag? sagde Konferentsraaden, der ikke rørte sig.
-Men det kommer vel en Gang, sagde han og satte Koppen lidt haardt fra sig. Idag er det nok Lieutenant Bergs Tur at drage i Kantonnement, sagde den anden Kaptejn. -Ja, sagde Tine og for lidt sammen: idag kommer Skovrideren hjem Kl. 6; og hun nikkede to Gange med Hovedet mens hun saa ud i Luften. Tine vendte sig og gik med Bakken.
Og da Selskabsdamen var gaaet, spurgte hun og saá paa Moderen: -Har Du talt med Hvide? -Næsten ikke, Grandmama. Jeg har jo været ude. -Ja, jeg ikke heller, sagde Hendes Naade og flyttede sine Hænder uroligt paa Bordet, til hun, lidt efter, sagde: -Og saa har vi tilmed Middag idag. -Er det ikke godt? sagde Moderen: Det adspreder altid Grandpapa.
Men Anna rystede bedrøvet paa Hovedet. "Mo'er vilde slet ikke kunne forstaa saadan noget som det, De der siger. Hun vilde bare synes, jeg svigtede hende. Nu har hun det godt: hun bryder sig ikke om noget udenfor, bare hun har mig. Jeg turde saamænd ikke en Gang fortælle hende, at jeg vilde op til Dem idag." Hun lo en Smule forlegent. "Hvad tror hun da?" "Hun tror, jeg er hos Onkel Kihler.
Abigael . I mener, jeg skulde høre op at synge med Monsieur Ambrosius? Aa ja, kan hænde, det var det Bedste. Geheimeraadinden . Ja ikke sandt! Du er saa fornuftig og føielig idag, min hjerte Abigael, at jeg er ganske charmeret i dig. Hvor den Rose klæder dig smukt! Abigael . Ikke sandt, den er kjøn endnu? Og den har dog staaet i Vand Natten over.
Hvor du er klodset paa Fingrene idag! Saa, lad det nu være nok; Hvad stod der saa i Brevet fra Hans Lauritsen. Bodil . Han skriver, Attestatsen er forbi, og jeg kan vente hans Besøg hver Dag. Han har et godt Tilbud at gjøre Ambrosius. Abigael . Et Tilbud ... hvorom? Bodil . Ja, det nævner han ikke. Abigael . Skulde det være om en anden Plads?
Dagens Ord
Andre Ser