United States or British Indian Ocean Territory ? Vote for the TOP Country of the Week !
Frøken Stine trykkede sin Mandfolkemund saa haardt mod Moderens Kind, saa det gjorde næsten ondt. Og genert, mens hun mumlede noget, der halvt var en Lykønskning og halvt en Undskyldning, stak hun Eau de Cologneflasken ned i Moderens Lomme. -Ach Gott, sagde hun, og hun vidste vel knap nok, hvad hun selv sagde, was ist wohl's Leben. Frøken Helene var lutter ungdommelig Urolighed.
Hundrede Gange vendte hun sin gamle Portemonnæ. Der var Hul i, saa Pengene løb ud i hendes Lomme. Men tilsidst lagde hun Grankviste paa alle Juleborde, og saa saá det ud, som der var en Masse. Men nu var Kasserne kommet, og inde fra Sovekamret kunde Børnene høre, hvordan Tine masede for at faa dem op. Moderen selv havde ingen Ro: -Tine, Tine, se der...! Tine saá. -Tine, saa, nu gaar Fjælen.
Da denne imidlertid havde slukket sin Ild og endt sit Dagværk, vilde det i det mindste vare en Time, før jeg kunde fortsætte til Hof. Jeg haabede i hvert Fald at kunne aflevere Brevene til Prinsen samme Nat og Morgenen efter være paa Vej til Frankrig med Depeschen til Kejseren i min Lomme. Jeg skal nu fortælle, hvad der hændte mig i Lobenstein.
-Saa-aa, lo Karl og slap hende. -Jo, sagde Ida, og hun blev staaende tæt ved hans Skulder: for saa véd jeg igen alting. -Farvel. Gangdøren slog i. Ida gik altid først, og Karl ventede, til hun var kommen et Stykke. Hr. Ellingsen gav Karl Pengene tilbage, som Eichbaum stak i sin Lomme, og den Tandløse begyndte at servere af, med Hovedet bøjet paa Skraa: der var bestilt to Kuverter til ti tre Kvart.
Inde i »Læsestuen« havde en Skuespiller, der gik sin Direktørs Ærinde, med en Reklame i hver Lomme, i en Sofakrog fat i Bagstykke-Leverandøren, Hr. Isack, hvem han tiltroede betydelig Indflydelse.
Der bliver ikke Tid til mere Passiar. Idet jeg gaar ud af Døren kommer Alverdens Niels stavrende. Han har en Hasselkæp i Haanden, Frakken staar vidt aaben, Hatten er krøllet sammen og puttet i den ene Lomme. Alt hans Gods er svøbt ind i en lille Bylt, som han bærer i en Snor over Nakken. Paa Fødderne skinner et Par ny Træsko. Allerede langt borte hilser han.
Du vil bilde mig ind, den er bleven borte, for at Du kan forlange en større Pris for den. Ja ja, da! Hvad vil Du have?« »Jamen, Du har den jo selv i din Lomme!« »Nej, ved Du nu hvad !« Den ene beskyldte den anden, det blev saaledes ustandseligt ved, indtil de sloges som Rasende. »Lad vær', lad vær' ... sig mig da med et Ord, hvad Tid skete alt dette her med Vinduet og Rebet og Flasken?
»Nei det vil jeg dog ikke sige, at jeg har, men jeg fandt et Par i min Lomme, som jeg formodentlig maa have glemt ved en tidligere Leilighed«, svarede Gamle. Handskerne vare ganske nye, de passede mig, som vare de syede til mig. =All right=! sagde jeg til mig selv, nu kunde jeg begynde Slaget, naar det skulde være.
"Jeg skænker Etatsraaden Cigarerne," sagde han, "siden jeg ikke var ganske sikker paa, om jeg skulde have af højre eller venstre Lomme, og jeg plejer at ryge gode Cigarer." "Højre eller venstre Lomme?" "Ja kære, Etatsraaden har som alle andre Mennesker to Kjolelommer og femten Cigarer i hver Kjolelomme af forskellig Kvalitet." De gik ud af Porten, ned om Hjørnet. "De skal?" spurgte Hoff.
Et Par Guldmønter meer eller mindre, hvad gjør det! Man finder jo hvert Øjeblik en halv Snes Stykker af dem hist og her i en Lomme, som man ikke havde tænkt paa.
Dagens Ord