United States or Mali ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det var den eneste Lyd. Paa Himlen ude mod Vest svandt det sidste blege rødt. Aaen snoede sig bort mellem de dampende Enge. Hvor hun dog elskede denne Plet.... Hun lukkede Døren og gik ind. Bai havde lagt sit Uhr ved det brændende Lys ved Sengen. Han havde villet kontrollere, naar hun havde faaet "smølet af". Men han var sovet fra det og laa svedende og gav Næselyd fra sig i Skæret af Lyset.
Timerne svandt som Minuter, og en Efterklang af det livlige Selskab ledsagede os, da vi tilfods med endeel af vore Venner begave os paa Hjemveien til Byen.
For da han havde opdaget, at han tvivlede, blev han saa afblanket og slagen, saa bundløs udtømt for Haab, at han kom til en Slags Rolighed, en Fortvivlelse . Han blev sikker paa sin Tvivl, og det saa afgjort, at han paa en mærkelig omvendt Vis fattede Haab igen. Imidlertid svandt hans Kræfter.
Høg havde ingen Ro; i fortvivlet Melankoli syntes han i sjælelige, forfærdelige Lidelser at dø hen, efterhaanden som Livet svandt bort fra Stella. Og han dreves bestandig rastløs om udenfor sin Hustrus Sygeleje; det var, som en sky Angst holdt ham borte fra hende. Han kom stille ind, satte sig i Dagligstuen med Hovedet i sine Hænder.
Haven laa under hende som et utydeligt Svælg, begrænset af Slottets Stor-Kolos. Skarpt saa man det lange, lige Tag mod Himmel og Skyer. Hendes Højhed stod ubevægelig og saa ned paa det hertugelige Slot. Lakajen var standset i sin Afstand af ti Skridt. Han stod som en Skildvagt, der skuldrer. Alle Tanker svandt væk.
Han var som hypnotiseret af denne Stirren, og sank efterhaanden over i en Ubevidsthedstilstand, i hvilken alt nærværende svandt bort for ham. I dette Øjeblik løste en Skikkelse sig ud af Dækkets Mørke og nærmede sig tøvende Kompashuset.
Det tændte i Østen, mens de gik over Heden. Og da de stod paa Kirkegaarden, da randt Solen. Inger saa i den skærende Dagning, at Axels Øjne opløstes, hans Kinder svandt fra Benet. Hans blottede Fødder, som han stod paa, havde lidt gyseligt af Jorden. Nu græder du saa aldrig mere for mig! sagde Axel til sin Allerkæreste, forvaaget og med Kulde i sin Røst.
I samme Nu, jeg hørte Ordet Tyv, var det som om Jorden svandt bort under mine Fødder, og jeg følte atter, som første Gang jeg hørte Ordet, at jeg var Tyv. Jeg kunde være bleven et godt Menneske, og det bedrøver mig for din Skyld, at jeg ikke naaede at blive det. Men fra det Øjeblik, jeg atter hørte Ordet Tyv, var Fremtiden lukket for mig, og jeg maatte se tilbage, stirre mig blind paa det bagved.
Moderen blev ved at fortælle med Brevene i sit Skød, om sin Ungdom, om de Dage, der svandt. Men paa én Gang sagde hun: -Naa, der er Ting, man aldrig skulde tænke paa. Tine sagde: -Det er dog altid godt at tænke paa Lykken. -Nej, Mindet om den slaar ihjel. Moderen stod op: -Men, aa, hvor var det dejligt at løbe paa Skøjter, sagde hun. Saa løb hun ud til de hvide Kager. Nu maatte de være piskede.
Jeg tænkte og tænkte, men det var mig umuligt at finde hver Gang jeg ikke saae paa Emmy, da syntes jeg, at nu var jeg lige ved at gribe det, men hver Gang, jeg atter fæstede mit Blik paa hendes fine, udtryksfulde Ansigt, paa hendes klare, sjælfulde Øine, da svandt det atter bort fra mig.
Dagens Ord