United States or Seychelles ? Vote for the TOP Country of the Week !


Men han lod, som om han ikke hørte det, og tilføjede: Sig, at hun skal komme straks! Og Frøken Anna rejste sig og gik ... Lidt efter traadte Fru Uldahl ind rolig og behersket: Undskyld ...! smilede hun, idet hun tog Plads.

Hele denne udsøgte Forsamling, der talte og summede i Salen paa det behageligste, velstemt og renligt tilmode ved at staa i Festklæderne tæt under Straalerne af den kongelige Sol . . . de blev alle paa en Gang musestille. Og der lød kun en enkelt tør Stemme under det store Loft, en daarlig behersket, stigende og faldende Røst. Det var Gustav Trolle, der talte.

Jeg havde mit Overtøj paa, og en stor, sort Hat, som, det glæder mig at kunne sige det, er meget klædelig. "Er De her?" udbrød han, da vi gav hinanden Haanden. "Ja, hvorfor ikke?" sagde jeg. Han saá meget behersket og tilbageholdende ud, som om det aldeles ikke var hans Hensigt at lade sig forlede til at vise Spor af Interesse.

Og da Manden døde, og Sønnen overtog Baroniet og senere gik hen og forlovede sig, da vidste hun, at hendes Time som Herskerinde paa Næsset var slaaet. Og til at begynde med veg hun rolig og behersket Pladsen, som det sømmer sig en detroniseret Dronning, der kender sin Pligt. Men hun glemte aldrig, at hun havde været Dronning.

Men forhaabentlig faar den Kavalér da ingen Børn, saa det bli'r sidste Akt ... Ellers Gud hjælpe Afkommet!" Excellencen modtog Svigerdatteren uden at blinke; hans Frue var mindre behersket, men Ludvig lod sig ikke sige; om Efteraaret fik han Embede og i November stod Brylluppet. Det var 52. I Ægteskaber, som er sluttet efter saa kort et Bekendtskab, er man altid udsat for at tage fejl.

Saa antog den bestemte Former og voksede, indtil jeg syntes, at jeg opdagede Omridset af en menneskelig Skikkelse. Denne Lighed tog hurtigt til, og jeg kunde nu tydeligt skelne en Mands Hoved og Skikkelse. Han var høj og velskabt, hans Hoved var kastet tilbage, og hans Øjne mødte mine med et ivrigt om end behersket Blik. Hver Enkelthed var fuldkommen, om det saa var en Ring paa hans Lillefinger.

Og Frøken Frederikke gav sig lidt mere behersket til paa ny at fortælle: Det var Elev Jakobsen, der ... hun havde mødt ham nede ved Frøken Sofies Hus ... og saa havde de spadseret sammen ... og hun havde ikke tænkt paa noget ... og saa var de gaaet ind i Huset ... og pludselig havde Jakobsen grebet fat i hende og villet kysse hende ... men hun havde forsvaret sig ... og saa havde han væltet hende om paa Gulvet paa en af Hynderne ... og ... og stoppet hende sit Lommetørklæde i Munden, for at hun ikke skulde skrige ... og hun var næsten besvimet ... og saa havde han revet Klæderne af hende ... og voldtaget hende ... og ... og da hun igen var kommet til sig selv, var han borte ... men Lommetørklædet havde han glemt, og her var det ...

Naar Kongen havde vasket sig, plejede han at læse ondartet behersket i Skriften, til Slaaerne blev taget fra Døren, og Berent viste sig med Morgendrikken, varmt Øl med Nelliker og Ingefær i. Mikkel fik sin Part, og de drak uden at tale sammen. Var Øllet for varmt, smed Kongen Kruset og det hele paa Gulvet. Kongen gik saa ned en Times Tid eller to og spadserede i Gaarden.