Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 6. juni 2025
"Min søde Skat!" sagde Robert, og trods al vor Sorg smilede han og kyssede mig, "min søde, søde Evangeline." "Men kender Hertugen alle Enkelthederne ved Historien," spurgte jeg, da jeg kunde tale det kan man ikke, naar man bliver kysset. "Hver en Smule, lader det til.
"Har du nogensinde set noget saa guddommelig yndigt, som hun ser ud med Haaret saaledes flagrende og det er altsammen mit hver Smule af det!!" "Ja, det er," sagde jeg sørgmodigt. "Og det er omtrent alt, hvad du faar af Værdi!" "Kom og sid ned," sagde Robert, "Evangeline, du Skat og se paa dette!" Derpaa tog han et Brev op af sin Lomme.
"Pokkers uforskammet!" sagde han paa sin gamle Maade; han havde ikke benyttet noget "Krydderi paa Samtalen", siden vi blev aa, jeg vil saa gerne sige det forlovede! "Vær forsigtig, kære Evangeline," sagde Lady Merrenden muntert, "ellers knækker Robert Halsen paa enhver Mand paa Gaden, der blot ser paa Dem! Han er vanvittigt skinsyg."
"Jeg sagde til ham, at jeg elskede Evangeline, som jeg havde forstaaet, at han havde truffet i Gaar, og at det var min Hensigt at gifte mig med hende " "Og han svarede?" spurgte Lady Merrenden aandeløst. Jeg holdt kun fastere paa Roberts Haand. "Han bandede som en Matros og satte sit Glas saa haardt ned paa Bordet, at det knustes en modbydelig Hidsighed jeg skammede mig over ham.
Robert lagde sine Arme omkring mig, og hans Ansigtsudtryk forandredes til straalende Glæde. "Naa, det bryder jeg mig ikke om hvad har det at sige! Nogle faa Ejendomme og Tusinder i en dunkel Fremtid Tabet af dem er ingenting for mig, naar jeg blot har min Evangeline nu." "Men, kæreste Robert," sagde Lady Merrenden, "du kan umuligt leve uden det, han giver dig, hvad har du selv?
Hvem kunde vel se mig og hvem i Alverden vilde bryde sig om det, hvis de saá mig. Pludselig saá jeg, at der kom en meget smuk Skikkelse ud af Taagen henimod mig, men ikke før den var tæt ved mig og standsede og kiggede mig forskrækket ind i Ansigtet, opdagede jeg, at det var Lord Robert. "Evangeline!" udbrød han med bestyrtet Stemme. "Jeg hvad, aa, hvad er der i Vejen?"
"Jeg jeg er Evangeline Travers," sagde jeg. Han sagde kejtet Goddag; man kunde se, at han ingen Anelse havde om, hvad det vilde sige. "Jeg bor her," fortsatte jeg, "vidste De ikke det?" "Vil De saa ikke have noget at spise? Fisken er kold, er jeg bange for," tvang Høfligheden ham til at sige.
"De kan umuligt gaa ud i Verden ganske alene. Evangeline, hvorfor vil De ikke gifte Dem med mig? Jeg jeg skal sige Dem, jeg tror at jeg kommer til at elske Dem." "Jeg maatte være ganske sikker paa, at den Mand, jeg giftede mig med, elskede mig, Hr. Carruthers," sagde jeg alvorligt, "før jeg samtykkede i at slutte mit Liv paa den Maade." Han fik ikke Tid til at svare, for Hr.
En rædsom, langhaaret, snavset Skabning. Umuligt! De maa kunne indse, hvor nødvendigt det er, at De gifter Dem med Christopher, saa snart De kan, Evangeline, kan De ikke det?" sagde hun, og jeg var nødt til at indrømme, at der kunde være Grunde for det.
Han kommer sikkert og besøger Dem i Morgen jeg fik Brev fra ham i Morges som Svar paa mit fra i Aftes men han siger, at han vil ikke gaa i Zoologisk Have saa De maa alligevel tage imod ham i Deres Dagligstue han kommer omtrent Klokken fire." Jeg sagde intet. "Evangeline," sagde hun, "lov mig, at De ikke vil være en Nar " "Jeg vil ikke være en Nar," sagde jeg.
Dagens Ord
Andre Ser