United States or Argentina ? Vote for the TOP Country of the Week !


"Ja, men vi er ogsaa fortvivlede Mænd," sagde Nikola. "Og naar vi saa har faaet Bugt med dem, hvad saa?" spurgte jeg. "Jeg tager én af deres Klædninger paa," svarede den uforfærdede Mand, "og saa flygter vi saa hurtigt som muligt. Lykken maa gøre Resten for os. Er De parat til at prøve dette?" "Ja, jeg vil prøve alt for at komme bort herfra," svarede jeg.

Han flygter ikke, som hans Kolleger paa den anden Side Rhinen gjør det i deres historiske Romaner, fra en Verden, der er dem uudholdelig, bort til helt andre Tider og helt andre Slægter, og han bærer sig heller ikke ad hvad der tilsidst kommer ud paa det Samme som hans Landsmand Zola med Disciple: giver det malcontente Hysteri Luft i en Fremstilling af Jorden som et Helvede, befolket af lutter Djævle.

Han havde langt, lyst Haar, blaa Øjne og et smukt smilende og mildt Ansigt. Bærplukkerne flygter over Hals og Hoved, men en af dem, en Tosse, vender sig om og ler. Aanden opdager dem og forsvinder lige ned i den bare Jord.

Men saa snart hun faar Øje paa mig, springer hun i Vejret og flygter ind mellem Granerne. Thea! Min egen Stemme svarer mig langt borte. Altid vil det Billede staa for mig, da hun laa paa Knæ og vaskede sig ren, gned Ansigtet ind med Smuds, som vilde hun skruppe Skammen bort med det samme. Det suser i Luften over mit Hoved. To Duer slaar sig ned i Toppen af en Gran.

Hun saá hans Træk tydeligt i Skæret fra Lygten; han var hvid som et Lagen. Stella rystede, saa Tænderne klaprede i Munden. Regnen havde vædet hendes Haar og Ansigt. Hun vendte sig, William stod og sled i hendes Kjole. "Hvad vil Du?" sagde hun. "Hvorfor blæser de?" spurgte han. "Fordi de Danske flygter," sagde hun og saá igen ud. William hvinede. "Nu sover Aage," sagde Nina. "Hvad siger Du?"

Nede paa Gaden lød der urolig Trampen af mange Støvler, forvirrede Raab, hun saá med Angst paa Barnet. Saa blev Døren reven op. Høg havde en lang Regnkappe paa, Vandet dryppede ned ad ham og flød i store Strømme hen ad Gulvtæppet. "De er her," sagde han hurtigt, "Prinsen flygter." Børnene gav sig til at skrige højere, Høg strøg Vandet af sin Kappe. Han havde ondt for at tale.

Der er ingen Grænser for vor Færden i Dag. Vi har alle de store Marker at strejfe om paa. Skyggen fra en Sky højt oppe naar os. Hastigt flakker den fra Mark til Mark. Det er koldt om os. Men kun for et Øjeblik, saa er det hele blæst bort. Solen skinner, en enlig Lærke jubler, langt ude flygter Skyggen, og paa Mosevandets Flade sejler Kæruldens hvide Dotter. Hvor vi kommer hen, skyder vi Høns.

Alle Vinduer og Skodder holdes den hele Dag hermetisk lukkede, men Støvet ude fra Gaderne trænger sig gjennem hver lille Sprække og Aabning, laver Skyer, lægger sig i Lag overalt. Paa saadanne Dage er det, at selv de Parisere, for hvem Paris er Alt, faaer Sommerrædsel for den store Stad og flygter. De mindre enragerede Boulevardtilbedere har allerede taget Vejen afsted før dem.