Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 10. maj 2025
Saa naaede han paa sin Vej til Alfred de Musset, og den facile Adjunkt udlaante med et Smil: "la confession d'un enfant du siècle" til den femtenaars Dreng. Og det vilde ogsaa have været for silde at holde igen. William forstod alt, vidste alt.
Hun vækkedes ved Urets Slag og saa Carl endnu sidde ubevægelig i samme Stilling med store og stirrende Øine. Hun saa et Øieblik paa ham, og Carl følte hendes Blik og vaagnede med et pludseligt Smil. -Hvorfor læser De ikke for mig? spurgte hun. -Hvad skal jeg læse? -De holder jo mest af Musset. Tag hans Digte. -Bogen ligger ovenpaa -Men saa kan De jo hente den.
Vilde han ikke dø ligesom Musset, fortæret af denne flammende Ild, som selve hans Drømme gjorde hedere, som opslugte al hans Lidenskab og al hans Villie? kunde han ikke dø? Thi udenfor dette laa det store Intet Fortabtheden, Elendigheden. Kun i deres Kærlighed var der Liv. Saa kunde hun atter blive Moder og behandle ham som et Barn, smile ad ham.
Nu havde han kun Grevinde Eva, og William var Voks i hendes Haand. Det var nye Sindsbevægelser, ny Anspændelse, ny Nervøsitet. Der kom en Tid, hvor han fantaserede om denne Kærlighed. Som Baggrund for hans Nyden laa hans store Skuffelse, Kummeren ... Han lagde en Heines Verdenssmerte ind i sin Elskovslykke, og han tænkte paa Alfred de Musset og George Sand.
Dagens Ord
Andre Ser