Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 10. juni 2025
Hvad er det da, for Pokker, De vil? udbrød jeg endelig. Troer De maaske, De kan faa mig til at afstaa hende? Aa nei jeg forlanger ikke Umuligheder. Dog ikke! De indser altsaa virkelig, at det er umuligt? Naturligvis, af samme Grund, hvorfor Nürnbergerne ikke kunde hænge Nogen: de maatte først have dem. Jeg mener at have Minna, ligesaavel som jeg mener, at hun har mig.
Corpus Juris tog Bogen; i to Dage sagde han ikke Noget: jeg troer ikke, at Noah kan mere spændt have ventet paa sin Dues Tilbagekomst, end jeg ventede paa min Bogs Tilbagekomst men jeg turde ikke spørge.
Hun fik først Brev derom igaar, sagde jeg. Cousinen ønskede saa meget, at hun skulde komme strax hun var ikke rask Humeursyge troer jeg. Ja, saa kan jeg tænke, hun maatte afsted, sagde Fruen; Minna er altid saa mageløs, naar Nogen feiler Noget. Det er rigtignok Skade, at det skulde være netop nu, klagede Hertz.
Og næsten troer jeg, at de har været ude at hente Hjælpetropper, for de førte med sig en heel Skare af unge Piger, som jeg alle tidligere havde kjendt og alle tidligere havde elsket.
Og alt som jeg betragtede den døde Blomst, var det ligesom den blev levende igjen indeni mig og voxede og voxede ... og saa sprang Visen ud. Saadan gik det til, om I ellers forstaaer mig, thi det er ikke saa lige at forklare Sligt. Abigael . Jeg troer nok, jeg har forstaaet Jer. Men Visen? Det var dog mig, som gav Jer Ilosen, saa faaer I vel give mig Visen til Gjengjæld.
Da vi nu for tredie Gang nærmede os til de Lys, der vinkede ovre fra Kammerherrens Villa, blev vore Skridt bestandig langsommere. Du sukker, sagde Minna, da vi endelig, ligesom imod vor Villie, vare gaaet helt istaa. Det er Noget ligesom en Anelse, jeg kan ikke gjøre for det det falder mig saa tungt at skilles fra Rathen jeg føler mig beklemt jeg er bange, troer jeg. Vi har været lykkelige her.
Men det forstaaer sig, Tanker ere toldfrie, og tvinge Dig kan vi jo ikke. Nu De, Frederik, hvad har De tænkt?« »Jeg«, svarede Corpus Juris tøvende, som om han søgte at finde paa Noget, »jeg jeg har havt saa travlt med det Fattigregnskab idag, at jeg ikke har havt Tid til at tænke paa Andet.« »Ja det kan De bilde Andre ind, men De skal ikke mene, at jeg troer det.
Ambrosius . Har Frøkenen ikke Brug for min Tjeneste meer, saa tillader I vel, at jeg fjerner mig? Abigael . Ah, forlad mig, Monsieur Ambrosius! jeg glemte Jer reent ... og mig selv med, troer jeg næsten. Ha, ha, ha! Jeg er ogsaa en Taabe, at jeg kan komme i Affect over saa Lidt. Men saaledes er jeg, det har jeg efter Papa ... See saa, nu er det forbi, og Tak skal I have for Eders Umag!
Jeg har været meget i Tvivl, om det ikke var bedst at tale med Dem her er jo ensomme Spadsereture nok, og Børnene kunde altid være med men jeg troer dog, det vil gaa bedre at skrifte for Dem med Pennen, for det er virkelig en Slags Skrifte. Naar det er forbi, vil De tænke ringere om mig, end De hidtil har gjort.
Det kan man jo for den Sags Skyld ogsaa sige om Blomsterne. Abigael . Men troer I da ogsaa, de har Fornemmelse af, at de lever? Ambrosius . Ja visselig har de det. De aabner og lukker sig jo hver eneste Morgen og Aften, ligesom vi lukker vore Øine, naar vi sover ind, og aabner dem, naar vi vaagner.
Dagens Ord
Andre Ser