Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 28. juni 2025


"Ja, men vi er ogsaa fortvivlede Mænd," sagde Nikola. "Og naar vi saa har faaet Bugt med dem, hvad saa?" spurgte jeg. "Jeg tager én af deres Klædninger paa," svarede den uforfærdede Mand, "og saa flygter vi saa hurtigt som muligt. Lykken maa gøre Resten for os. Er De parat til at prøve dette?" "Ja, jeg vil prøve alt for at komme bort herfra," svarede jeg.

Derfor maae vi stedse prøve ved Alt, hvad vi ville foretage, om vi kunne gjøre det i Jesu Navn; og kunne vi ikke det, saa kunne vi ogsaa være visse paa, at der stikker noget Urigtigt derunder, og vi handle derfor rigtigt i ikke at gjøre det.

Thi Solen står op med sin Hede og hentørrer Græsset, og dets Blomst falder af, og dens Skikkelses Ynde forsvinder; således skal også den rige visne sine Veje. Salig den Mand, som holder Prøvelse ud; thi når han har stået Prøve, skal han Livets Krans, som Herren har forjættet dem, der elske ham.

Hvis det var rigtigt, saa var hendes Optræden ved denne Lejlighed ganske naturlig, og saa maatte jeg opfatte den saaledes. Men jeg opdagede snart, at det vilde være lettere at naa Nordpolen end at prøve paa at være logisk eller klarhovedet i saadan en Tilstand, som jeg var i.

Og det har været mig og min Søn en sand Tilfredsstillelse ogsaa ved denne Leilighed at see en Prøve paa Eders fortræffelige Hjerte. Ikke sandt, Claus? Claus . Ganske vist, en sand Tilfredsstillelse! Baronen . Og nu skal du faae en Prøve paa mit fortræffelige Kjøkken, Claus; det haaber jeg ogsaa skal blive dig en sand Tilfredsstillelse, ha, ha, ha! Jørgen . Jeg siger, den er grov, Niels!

Klokken var ni den næste Morgen, da William efter at have søgt hans Adresse i Studenterforeningen kom ind til Andersen i Fiolstræde. "God Morgen, Hr. Andersen." Andersen kendte ham ikke straks. "God Morgen er det Dem, Hr. Høg? Aa, hvor Deres Stykke var smukt." "Tak, Andersen." William satte sig. "Hør, kan De prøve Klokken elleve," sagde han saa pludselig.

Han slap Stolen, han havde støttet sig til, gik et Par Skridt frem mod Professoren, som havde sat sig foran Skrivebordet. "Nu skal jeg skrive til Etatsraaden," sagde han. Han talte ikke mere, skrev nogle Linier, forseglede Brevet: "Jeg tænker, De saa kommer til at prøve om otte Dage."

Naar man vil bedømme Vanskelighederne og Farerne ved det, som jeg vilde prøve paa, saa maa man tage i Betragtning, at Muren foroven neppe var mere end atten Tommer bred. Paa den ene Side stødte den op til Bygningen, der hævede sig mere end tolv, tretten Fod op over mit Hoved, og paa hvis glatte Overflade der slet intet var at støtte sig til.

Og saa jog Tankerne videre, formummede Karnevalsgæster, der holder Maskerade paa et Skibsdæk, hvor der er Lig i Lasten. Om Morgenen var hans Øjne hede, Øjenlaagene tørre og tunge. Det havde været en lang Nat. Han skulde prøve Klokken elleve. Klokken var syv.

Saafremt jeg ikke hører fra Dem i Aften, hvornaar vil De saa have, at jeg skal se ind til Dem i Morgen?" "Det skal jeg lade Dem vide før Frokost. De er da ikke bange, vel?" "Ikke Spor." "Og De siger ikke noget til nogen om vor Mission, selv om man skulde prøve paa at tvinge Dem til det." "Nej, det har jeg jo lovet," svarede jeg, idet jeg rejste mig.

Dagens Ord

nattetaager

Andre Ser