Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 31. maj 2025
"Det var noget lidt," mente Gerson, og da de havde rodet noget omkring, og Gerson havde været inde i Sufflørhullet, gik de hjem. "Jeg kunde s'gu knap kende Dig tilsidst," sagde Gerson, "men din Stemme sprak i Begyndelsen." "Ja" William talte stakaandet "jeg véd det nok, jeg var lidt hæs, det kom allerede igaar og "
-Der har vi s'gu Tegningerne ... Karl fik pludselig Øje paa Pakken paa Marmorbordet i Hjørnet. -Hvad for Tegninger? spurgte Ida og vidste knap selv, hvad hun havde sagt. -Dem til Ludvigsbakke, sagde Karl, der havde rejst sig: Nu vil vi s'gu se dem. -Nej, hvor kommer de fra? Ida var lige saa hurtigt derhenne.
Tinka kom ind og satte sig midt i Sengen; et Par Knapper i Kjolelivet fik hun op og pustede, mens hun snakkede og spurgte. Tine svarede med tankelose "Ja", mens Munden knap stod paa Tinka. Saa sagde hun med et og tog ikke Ojnene fra det braendende Lys: -Tinka kunde du kunde du ikke nok se til hernede?
Karlene horte ikke og vendte sig knap for at se efter Bolling, der lob dem forbi, uden Hat, og raabte, endnu i Gaarden: -Hvor er Tine? hvor er Tine? og lob op ad Trappen med den samme skingrende Raaben: -Tine? Tine? Hvor er Tine?
Hans Lauritsen . Saameget bedre, saa kan vi endnu tale et Ord sammen i Eenrum, før jeg reiser videre. Bodil . Men at I ogsaa bliver her saa kort, Hans Lauritsen! Det er jo knap et Par Timer siden I kom hid, og nu vil I allerede afsted! Hans Lauritsen . I veed jo Aarsagen, Bodil, at min Fader er gammel og længes efter mig.
Han holder et Øjeblik den venstre Haand mod Næsen, tager Spanskrøret Frem med den højre. Drengen græder. "Ja, nu græder Du men lad det saa blive bedre, hører Du, lad det blive bedre." Han lader det blanke Spanskrør beskrive en lang, værdig Bue foran Offerets Øjne. "Knap Trøjen!" siger han derpaa pludselig med Kommandorøst og retter sig, saa han bliver meget højere.
Jeg gik over i Dagligstuen der fandt jeg Emmy og Andrea Margrethe syslende med at binde Sløifer til Dandsen. Jeg vilde tage en Stol og sætte mig ned ved Siden af dem, men de reiste sig begge. »Hvorfor gaaer De fra mig?« spurgte jeg. »De vil da ikke have, at vi skal dandse i denne Dragt?« sagde Andrea Margrethe. »Men De har jo Tid nok, Klokken er knap halvfire.«
Men jo hun vilde gaa hurtigt ... for hvis de red og kom denne Vej ... Hun vilde alligevel, hun vilde nødig møde dem ... Hvordan det nu var, gik hun dog hvert Øjeblik langsomt, og det var ligesom de gamle Spadsereherrers Hoveder først stak op saa pludseligt og lige ved hende, saa hun knap fik nikket.
Hertugen den Tyverad vaskede sig i et Fad, aad en Ret forgiftet Mad, braendte saa sin Slobrok. Tralala, lalala, tralala. Sangen var holdt op, uden at nogen maerkede det knap nok de, der sang. Og i den pludselig stille Stue horte man Englaenderens Stemme, der sagde: -Ja, den Kanonade skjuler jo Himlens Sol. Tine og Sofie redte paa Sofaerne og de begyndte at bryde op.
-Nej ifjor var det knap man fik Nodderne bjerget. -Men i 59 havde vi Skovtur i Oktober, sagde Fru Berg. Herluf raabte, lidt derfra, mellem Traeerne: Tine skulde komme, Tine maatte komme derhen. Det var en svaer og bojet Gren, der hang som en Gynge, taet ved Jorden. Herluf vilde op, og Tine gyngede, saa han graed og lo. Saa skulde hun selv op. Fru Berg vilde gynge hende: -Op Tine op.
Dagens Ord
Andre Ser