United States or Uganda ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ansigtet var let strakt frem: O, Du Men Taaren falder ned og sletter Mig Skriften ud; og tørres end den bort, Den vælder frem paany og Brevet pletter Saa selv min Afskedshilsen gør mig tort. Lad her mig ende. Dig jeg ej forgætter, Dertil et bittert Liv var mig for kort. Farvel. Farvel. Jeg har ej mer at skrive. Kun dette Kys nej, nej. Og dog det blive.
Men hvad jeg skjønner og veed af Erfaring, det er, at man kan bøie en Mand som en Pilevaad, og naar man slipper ham, staaer han lige rank og svai endda. Mændene tækkes man gjennem Øiet, skal jeg sige dig, og der er lang Vei fra Øie til Hjerte. Bodil . Ikke saa langt endda, naadige Frøken! Kjærlighed er som Taaren, hedder det for et gammelt Ord; den begynder i Øiet og falder i Barmen.
Abigael . Som Taaren? Det var et underligt Ord. Bodil . Tilvisse, naar det er To, som elske hinanden lige trofast. Abigael . Men ikke, naar det kuns er den Ene, som...? Saamænd, det kan være, du har Ret; jeg skal tænke derover. Ved du, om min Fader kommer hjem til Middag? Bodil . Det troer jeg knap; den naadige Herre er til Hestemarked og har taget Ridefogden med.
Saa gjennem Oldtids dunkle Rester Den Unge fandt en banet Sti Og takked tidt den gamle Mester For Skattene, han fandt deri. Nu er der dobbelt tyst og stille I Stuen, hvor den Lærde skrev, Thi ved hans Baare Taarer trille Og Mindet kun tilbage blev. Men tørres Taaren, standser Sukket, Paa Mindets Sten den Skrift skal staa: En ædel Sjæl har Øjet lukket, En Arbeidsmand trofast som faa. Okt. 90.