United States or Macao ? Vote for the TOP Country of the Week !


Værsgod, sagde han og rakte hende nogle Penge Det er nok til to Æsker. Mange Tak skal Præsten rigtig ha'! sagde Stine lidt blidere Jeg tænkte jo nok, at naar .... Ja, ja, det er godt! Gaa saa! Og Konen haltede lydig ud af Kontoret. Præsten blev et Øjeblik staaende midt paa Gulvet og stirrede hen mod Døren, som Stine havde trukket stille til efter sig.

Der stod en svær Støj ud af Beværtningsteltene og oppe fra den brunøjede, hvor Cognac'en gik til Vaflerne. De tre Politibetjente haltede af ved Stokke. Det var letsaarede fra Krigene, og de holdt sig sammen for at hævde Ordenen: rundt om bag Teltene og i Klyngerne hørte man Latinernes pludselige Fingerpiben skingre gennem Støjen.

Og Lirekassemanden haltede forrest, medens de andre fulgte efter og Moderen raabte: -Tine, Tine, der er en Lirekasse. Manden begyndte at spille midt i Gaarden, men Moderen skubbede ham væk og sagde: -Maa jeg. Og under Linden begyndte hun selv at dreje, mens hun skoggerlo, for det var General Bertrams Afskedssang, hun lirede. I Køkkenet løb de til Vinduerne, og Karlene kom frem i Bryggersdøren.

Hun haltede og saa frygtelig medtaget ud. Natteleje under et stort Baobabtræ med hvide Blomster og fint lysegrønt Løv. Løver og Leoparder brøler hele Natten. En af Soldaterne skød en Panter. Hvordan mon det gaar Herkules? ... April. Ende paa Regntiden. Østenvind. Fem Fanger styrtede af Sumpfeber. De vilde Dyr, der følger os i Hælene, gør en rig Høst hver Aften i denne Tid.

Med Excellencens Heste gik det altid "snavs". Excellencens Kudske skar dem tidt i Haserne, saa de haltede for Vognen, hvorpaa de overbeviste Hans Excellence om deres Ubrugelighed og solgte dem mod en rimelig Avance for at indkøbe nye, ligeledes mod en Godtgørelse. -Men hvad fejler den? spurgte Excellencen fra Vogntrinet.

Han var Bud hos en Boghandler og humpede af med sine Pakker i alskens Vejr. Aar og Cognac havde illumineret hans Næse. Han kom haltende om Morgenen og sad ved Klaus' Seng og krammede sin Skindhue og sagde mange mærkelige Ting om Lykkens Stjerne og andre, som havde "Pech". Han pressede jævnt Markstykker af Klaus og haltede af med Takke-Snøften, naar han havde faaet Mønten.

Og saa er jeg ogsaa bange for, Onkel, at Du selv vilde fortryde det, naar Du fik talt os. Tror Du? mumlede han Kan sgu gerne være. Men saa var I der! Han haltede op og ned ad Gulvet: Passer han Gaarden? Ja e, det gør han vist ... Mig har han jo aldrig sat ind i sine Sager. De siger, at han spiller? Vel ikke mere end han plejer ... Faar Du, hvad Du skal bruge? Ja.