United States or Guatemala ? Vote for the TOP Country of the Week !


Maren Bryggers istemte Sangen om General Rye. Moderen løb ned ad Alléen med alle Børnene i sine Hæle. -Sidst, sidst, raabte hun og løb forrest. Faderen aabnede sit Vindue: -Stella, dit Bryst, sagde han. -Fritz, vi løber blot. Hele Skaren jog videre. For Enden af Alléen mødte de en Mand med en Lirekasse. -Der er en Lirekasse, raabte Moderen: -Kære Mand, kom dog ind.

Især havde Musik en uheldsvanger Indflydelse paa hans Befindende; og han udstod de frygteligste Kvaler, naar henne paa Kontoret en Lirekasse gav sig til at spille udenfor paa Gaden, samtidig med at der stod en agtværdig Mand ved hans Pult og forhandlede »alvorlige« Sager med ham: Tschimdadera og Tschimdadera og Tschimdadera-da-da-a ...! begyndte det da at tralle og bølge inden i Isidor; og han følte den mest kriblende Lyst til at gribe den agtværdige om Livet og polkere rundt med ham Hvorfor tage den Smule vanvittige Tilværelse saa højtidelig!

De er ikke Tenorister de melder sig ikke syge De holder ud ... man véd, hvor man har dem ... Jeg siger ærligt, jeg "gør" meget gerne Børn. Violin-Underet Charlot Dupont lod sig spille som en Lirekasse. Men Anfald af Stædighed havde han. En Dag, da Charlot pakkede sin Kuffert, tog han et for et alt sit Legetøj og slog det itu. Han brød det sønder over Stolekanterne og trampede det i Mas paa Gulvet.

Men Paris er Kontrasternes By; naar Nytaarsnattens Rus er sovet ud, kommer Nytaarsdagen efter. Den er i den gode Seinestad de forfærdeligste tolv Timer, man oplever hele Aaret rundt. For hvert Skridt, man gaar, er der en betlende Invalid, for hvert andet en Lirekasse og for hvert tredie et Væsen, der skal have Drikkepenge.

Og Lirekassemanden haltede forrest, medens de andre fulgte efter og Moderen raabte: -Tine, Tine, der er en Lirekasse. Manden begyndte at spille midt i Gaarden, men Moderen skubbede ham væk og sagde: -Maa jeg. Og under Linden begyndte hun selv at dreje, mens hun skoggerlo, for det var General Bertrams Afskedssang, hun lirede. I Køkkenet løb de til Vinduerne, og Karlene kom frem i Bryggersdøren.

Hun lagde Poesibogen ned og der faldt et lille Fotografi ud af den. Det var Konferensraadens gamle "Hvide". Og de stod og lo ad den Gang, den dansede midt paa Gaden i Horsens, fordi en Lirekasse spillede en Melodi, som den gamle Cirkushest kendte; og Konferensraaden kunde ikke sidde fast, og Lirekassen, den blev ved at spille, og Hesten, den blev ved at danse, midt paa Gaden.