Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 15. oktober 2025
Mon det ogsaa kunde kukke? Hun rejste sig for at kigge lidt nærmere paa Uret, da der i samme Øjeblik, lige oppe over hendes Hoved, lød nogle underlige, uartikulerede Hyl og en heftig Banken og Hamren som af knyttede Hænder mod en lukket Dør. Stille! raabte Hendes Naade ude i Køkkenet. Og Jansen sank rædselsslagen ned paa sin Plads i Sofaen.
Stasia kan sagtens, hun har ingen Ben! ... Vi har været oppe paa Næsset, vedblev hun, medens hun stadig vandrede af Sted men der var ingen hjemme uden Karen og den lille Jansen. Min Svigerdatter sværmer for Naturen, siden denne Fætterfyr er kommen paa Besøg! Og Helmuth, det Skrog! han passer sine Køer! Har I for nylig set noget til dem hernede hos Jer? ... Ikke Køerne, men de andre?
Hans Ansigt var mørkt, og han stampede unødig haardt i Trinene med sine tunge Støvler. Over Armen hængte i sit Haandtag den tykke, gule Egestok, han altid havde med, naar han gik i Marken. Da han naaede ned i Gangen, standsede han og stod et Øjeblik som raadvild uden for Kaninens Dør. Saa bankede han paa. En Stol blev skubbet tilbage inde i Værelset, og Frøken Jansen viste sig i Døren.
Og man hørte Slagene af en Trækølle, der langsomt og sindigt rammede Kvægets Tøjrpæle ned i den bløde, vigende Engjord. Her har vi det jo rart! sagde Karen. Dejligt! nikkede Kaninen; men hostede i det samme haardt og hult. Ikke hoste, Frøken Jansen! advarede den lille. Nej; bare lidt! smilede Frøkenen. Husk at bede Mama om Brystdraaberne i Aften. Ja .... Og saa tav de igen.
William saá ikke op, spurgte halvt tankeløst: "Hvem var det?" "Det var Grevinden med den unge Jansen." William vendte sig med et Ryk. Han saá Grevindens graa Hat, Maleren sad ved Siden af hende paa Forsædet. "Aa," sagde Hoff, "Jansen er et smukt Talent og et vakkert Menneske." I et Øjeblik mødtes deres Øjne: der var en Flamme i Williams. Saa slukkedes den og han vendte sig for at gaa.
Du glemmer, lille Alex, at jeg er en gammel Kone! Du er det dejligste, jeg endnu har mødt! hviskede han og bøjede sit Ansigt frem over hendes. Mama, Mama, hvor er du? blev der i det samme raabt inde i Salonen. Grev Alex rejste sig hurtigt og skød Stolen tilbage. Karen stormede ind i Kabinettet: Her er Bud fra Præstegaarden, om jeg og Frøken Jansen maa komme derned til Chokolade i Eftermiddag?
Her oppe stod ogsaa det store, røde Klædeskab, som Baronessen, trods Helmuths Indsigelser, absolut vilde have med sig: «da hun ellers ikke havde noget at sætte Stasia i, naar hun blev udtilbens!» Karen og den lille Frøken Jansen var i Dag for første Gang henne at besøge den gamle Dame.
Og det var ikke alene det, at de var mærkelige, men hun fandt dem ogsaa haarde og ... og ..... Vil De lægge Dugen paa, lille Jansen! Frøkenen tog Dugen, som Baronessen rakte hende, og bredte den ud paa Bordet i Spisestuen. Og idet hun samtidig kiggede ind gennem Dagligstuen og ud af Vinduet til Haven, sagde hun: Hvor mon dog Karen bliver af?
Og hun aabnede i det samme Døren og slog den helt tilbage, saa at det halvmørke Rum fyldtes af det grønlige Lys, der laa ude under Træerne. Puhh, sikken Varme! vedblev hun Det skal rigtignok blive dejligt at komme til at staa paa Hovedet i Vandet! Kan du svømme, Clara? Ja, lidt. Saa kan du lære Frøken Jansen og mig det!
Det er vist dem. Og han skød lempelig sin Moder hen mod Døren. Jeg lukker af igen! sagde han Og jeg lukker ikke op for nogen som helst! Nej, nej, min Dreng; jeg skal nok sørge for, at du faar Lov at være heroppe i Fred! ... Men jeg har tænkt paa, Helmuth, om det ikke er rigtigst at sende Kammerjomfruen med Karen og den lille Jansen over til Jerslev foreløbig! Hvad mener du?
Dagens Ord
Andre Ser