Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 15. oktober 2025
Nu havde dog den lille Frøken Jansen været over en Maaned paa Næsset; men Maaltiderne vedblev ikke desto mindre stadig at være hende Døgnets tungeste Stunder! Hun sad og turde næppe spise af Frygt for at støde an mod Formerne. Naar Hendes Naade korrigerede Karen, følte Frøkenen Bebrejdelsen rettet mod sig.
Det er mit bedste Maaltid, lille Vilde! sagde Baronen og toppede for tredje Gang en halv Snes Kødboller i Karry op paa sin Tallerken Skal De ikke ha' en Bolle til, Frøken Jansen? Spis dog, Menneske! De ser ud til at trænge til det!
Hva' Fanden, enten De er hjemme eller her, gror Kornet sgu lige godt, Scheele! sagde Helmuth, der var henrykt over at se og fornemme den udmærkede Forandring, der var foregaaet med Vildes Humør siden Fætterens Ankomst. Aa, ja, hva', Onkel Alex, bad Karen med straalende Øjne bliv bare i to Dage til? Jeg slutter mig ydmygt til Baby, smilede Hendes Naade. Nu De, lille Jansen! lo Baronen.
Køn er De ikke! sagde hun efter at have betragtet Kaninen en Stund i Tavshed Men De er vist en god Sjæl. Maa jeg sige du til Dem? Jansen rødmede helt op til den øverste Spids af Ørene. Ja, gerne ... hviskede hun. Naa, tog Hendes Naade fat og lænede sig bagover paa Stolen ret som en Forhørsdommer i Funktion Naa, min Pige, hvad synes du saa om at være Skolemamsel hos min Svigerdatter?
Et Par Dage efter hin Søndag, Stasia havde besøgt Maren Forlis, medens Enkebaronessen var paa Næsset for at tale med sin Søn, kom denne gaaende ned ad den smalle Trappe, der førte fra Kontoret ned i Gangen foran Borgestuen og Kaninens og Tjenerens Værelse. Baronen havde, som den lille Jansen havde bemærket i sit Brev til Moderen, været underlig mut og ordknap siden Hendes gamle Naades Visit.
Naa, Frøken Jansen! raabte Karen, der allerede sad i den bare Chemise og trak Strømperne af Nu er vi andre snart færdige! Jeg vil ikke med! raabte Jansen tilbage Vi har heller ingen Badehætte, og Haaret bliver saa væmmeligt af Saltvand! Vi kan binde vore Lommetørklæder over Hovedet! foreslog Frøken Mascani. Nej, jeg vil ikke med! sagde Kaninen.
Der var saa lavt derinde, at han næppe kunde staa oprejst. Kaninen var ved at skrige om Hjælp, saa forfærdet blev hun. Helmuths Ansigt var kobberrødt, hans tykke Læber skælvede og hans Øjne for vildsomt om. Frøken ... Frøken Jansen, begyndte han undskyld at jeg ... der var noget, jeg vilde spørge Dem om ...
Fru Jansen var glad bevæget og havde omfavnet Kaninen paa Trappegangen, da de kom ud fra Audientsen hos Baronesse v. Leunbach, og sagt, at Elise kunde prise sig lykkelig! Og saa havde de grædt lidt begge to og derpaa omhyggelig tørret hinandens Øjne, førend de gik ud paa Gaden.
Fru Jansen skulde give Møde med sin Datter i et Hotel garni i Hovedvagtsgade førstkommende Onsdag mellem 12 og 1. Elise rystede over hele Kroppen, da hun hørte det. Og hun var paa Grædepunktet den ganske Vej fra Nørrebro til Kongens Nytorv, da hun vandrede af Sted med Moderen. Men antaget til Pladsen blev hun med den stolte Løn af 200 Kr. om Aaret og Vadsken frit.
De si'er, at han gaar her hver Aften! Lad være ! skreg Kaninen og gyste. Det er Synd af dig, Baby! Er du da virkelig bange? Det ved du godt .... Det er da ikke noget at være bange, naar man er to! Jeg kan ikke gøre for det ... Og jeg ved godt, at det er naragtigt af mig; men .... nu tør jeg næsten ikke gaa forbi Monumentet! Men Frøken Jansen dog!
Dagens Ord
Andre Ser