Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 15. oktober 2025
Tak, jeg skal ikke have mere! sagde Kaninen og kastede et frygtsomt Blik hen mod Baronessen, der sad og trommede med sine hvide Fingre paa Dugen af Utaalmodighed over Gemalens Madlyst. Ja, hvor er dog Frøken Jansen mager! udbrød Karen pludselig Hendes Ben er meget tyndere end mine! Hø, hø, hø! lo Baronen. Taler du nu igen uden at være spurgt! sagde Baronessen.
Ja, hun sidder i Skabet! .... Saa nu er Chokoladen færdig! Alt i denne ny Verden, hun var dumpet ned i, alt uden Undtagelse, satte den arme Frøken Jansen i den ene skrækblandede Forundring efter den anden. Saaledes havde hun rigtignok ikke tænkt sig, at Livet og Menneskene var! Hjemme hos sin Moder, baade da de boede i Hobro og nu i de senere Aar i København, havde det været ganske anderledes.
Hva'? Hun ligner en Havfrue! .... De sku' sg gifte Dem, Scheele! Og Hr. Scheele smilede blegt og kyssede ærbødigt sin Kusines Haand .... Oppe i Spisesalen blev Gæsten præsenteret for Karen og Kaninen. Karen blev øjeblikkelig betaget af den mest flammende Kærlighed til sin «Onkel». Hun havde aldrig set «noget saa spiseligt», erklærede hun bagefter nede i Skolestuen til Frøken Jansen.
Og hendes Fa'r har sæl givet hende den! vedblev den lille paastaaelig. Ja, den stakkels Pastor Mascani; men han er ... han blev ... Det er slet ikke derfor! Det er, fordi han har elsket for meget! Men Baby dog! sagde Kaninen og rødmede. Det si'er Jomfru Petersen! Frøken Jansen rejste sig fra Bænken. Jeg synes, det begynder at blive koldt, sagde hun og hostede igen. Nu skal vi vist ogsaa hjem.
I har ikke no'et her at gøre! ... Tag Karen med Dem, Frøken Jansen, og gaa op! Mama har sæl sagt .... forsøgte Baby. Sludder Tøs! afbrød Helmuth hende, og Blodet begyndte at stige ham til Hovedet Jeg vil ingen Vrøvl høre! ... Er Kammerjomfruen hernede? spurgte han saa. Jo ... lød en spag Stemme. Ta' Pigebørnene med Dem op og faa dem i Seng! Jo ....
Det er vist tre Slag for hver af de tre Personer i Treenigheden. Gud Fader, Gud Søn og Gud den Helligaand! repeterede den lille højtideligt. Tror du ikke ogsaa, Frøken Jansen, at det er for de ni Muser? spurgte hun saa pludselig. Ja, begge Dele kan det jo ikke være, Baby. Næi ... Men jeg tror nu det er for Muserne! Karen sad igen og dinglede med Benene.
Det var Søndag, og Frøken Mascani havde været paa Næsset siden om Formiddagen. Hun var kørt hjem med Herskabet, der havde været til Førstegudstjeneste. Og skønt hun var fyldt de nitten Aar, morede hun sig fortræffelig sammen med Karen og Frøken Jansen. Og saa snart hun var hjemmefra, skænkede hun ikke de ulykkelige Forhold i Præstegaarden en Tanke.
Goddag Mor! nikkede Baronen og traadte hen til Vognen. Saa du skal ogsaa til Dyrskue? Det skal jeg, min Dreng! Jeg skal se, om Stasia kan faa Præmie! Ja, Vilde er ogsaa taget herud med Karen og Frøken Jansen. Det ser jeg! nikkede Enkebaronessen, hvis skarpe Øjne havde opdaget Selskabet, der gik ovre paa det andet Fortov. Baronen fulgte Retningen af hendes Blik.
Ja, jeg er noget nervøs ... Blæser det? Næi! sagde den lille forundret. Det er jo Solskin og dejligt Vejr! Er der mange Mennesker dernede? Ja-a; alle sammen! Var det et godt Brev, Frøken Jansen fik fra sin Moder? Det ved jeg ikke. Hun har jo ikke læst det endnu .... Hvor længe tror du, jeg maa blive oppe i Aften? Lige til du bliver træt, Baby. Det er jo Høstgilde!
Og der sad saa Enkehønen med sine Kyllinger og kiggede ud over Søerne og længtes tilbage mod de gode, gamle Tider ovre i den lille, hyggelige By i Jylland. Elise maatte nærmest gøre Tjenestepigegerning. Pensionen var jo kun ringe, og der var fuldt op at gøre med at holde Huset i Orden og sysle og hæge om de tre yngre Søskende. Folk var nu for Resten gode og venlige mod Fru Jansen.
Dagens Ord
Andre Ser