United States or Pakistan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hans Landsmænd opfordrede ham til at gifte sig, men han vilde ikke. En Dag satte han en Rævefælde op. Da han saa til den, havde han fanget en Ræv, og den slog han ihjel. Næste Gang han saa til sin Fælde, havde han igen fanget, denne Gang en Hunræv. Den tog han med hjem og havde den som Hund i Huset under Vinduet. Naar han holdt Maaltid, gav han Ræven Kødbenene, og saa laa den derhenne og gnavede.
Og da han tredje Gang indfandt sig, fortalte Forældrene med megen Stolthed, at Frøken Charlotte fra Havslunde Dagen i Forvejen havde afhentet Minka til et længere Besøg. Nu syntes Hans ikke godt, at han kunde trække Tyrehandelen længere ud, og den blev derfor afsluttet. Men Begæret efter Minka sad ham stadig som en Kræft i Brystet og aad og gnavede og lod ham ingen Fred.
Bøndermænd og Koner med Børn i alle Aldere fyldte til Trængsel Gangene mellem Foldene, hvor Dyrene stod udstillede. Mændene røg deres Piber, og Konerne og Børnene gnavede paa Hvedebasser og Sukkerstænger. Og der lugtede derude Mare ikke af Rinskvin! ... Grev Scheele kom vandrende med Karen under den ene Arm og Kaninen under den anden.
Bag Bogskabets Ruder straalede ingen Pragtbind, men det i sit Ydre tarvelige Selskab derinde, der viste sig med gnavede Læderrygge og forrevne eller smudsige Papstykker, bestod af lutter Originaludgaver, blandt hvilke paa de midterste Hylder en stor Del af Goethes og alle Schillers Værker, ligefra »zwoote verbesserte Auflage« af »Røverne«, med den steilende Løve til Vignet og Indskriften »In tirannos«, til en »Wilhelm Tell« med en Tilegnelse, skreven af Schiller selv.
Hendes Øjne saa saa duefromme ud. Kun inderst inde i dem luede Angesten og Agtpaagivenheden endnu. Ja, sagde hun naar man ikke er sig nogen Brøde bevidst, ved jeg ikke, hvorfor man skulde lade sig skræmme af ildesindede Menneskers Sladder! Der blev en Pause. Man hørte tydelig det store Urs regelmæssige Dikken inde fra Baronens Kontor, og af og til gnavede og raslede en Rotte bag Panelet.
Han gnavede stadig sin Selleri, mens han saá paa hende og sagde: -Ida, De skulde altid være i gult. -Hvorfor? -Jo, sagde han sløvt. Karl blev ved at gnave paa sin Selleri-stængel, og pludselig tænkte han paa Mouriers. Han fortalte om dem og at de maaske vilde købe "Bakken". Det er en Smørgrosserer fra Aarhus, sagde han.
-Herluf, sagde hun. Er du ikke sulten? Herluf var meget sulten. Jeg ogsaa, sagde hun. Kom. De listede op og gik paa Tæerne gennem Stuen. Det var Tanten, der lo, naar Dørene knirkede. Ude i Spisekamret tog hun alt ned fra Hylderne. Herluf maatte hjælpe: -Du bliver stor, sagde Tanten du er snart saa høj som din Fa'er. De spiste og lo og gnavede af alting. Men dog, sagde Tanten, det er snart Dag.
Dagens Ord