United States or Guinea ? Vote for the TOP Country of the Week !
Fru von Eichbaum, der ikke havde set Frøken Kate Mourier i to, tre Aar, spurgte: -Hvordanne er hun vokset? -Riglig net og blond ... lidt matadoragtig, Du, saadan som de jo let bli'er i Provinsen, hvor de er de første ... -Kære, sagde Fru von Eichbaum, det forta'er sig ... med en Mo'r som Vilhelmine. -En god Figur, sagde Generalinden, der stadig tænkte paa Kate Mouriers Eksteriør.
-Og nu maa vi klæde os paa, sagde Fru von Eichbaum: Bordordenen har Julius lagt ind paa dit Bord.... Karl stod inde i sit Værelse og studerede "Bordordenen". Han Følte noget af en Lettelse: Ida, der skulde have Kandidaten, skulde sidde paa samme Side af Bordet som han selv. Julius var ovre i Spisestuen færdig med at tænde Lysene an, da Mouriers Hr.
Hun kom blot for at spørge, om Mourier ogsaa tog Tjeneren med til Byen. -For Mine, det var jo bedst at vide det, sagde hun. Mouriers Tjener skulde hjælpe til ved Fru von Eichbaums Selskab for den til Byen ankomne Fru Feddersen. De talte lidt om det, og Fru von Eichbaum sagde saa, i en anden Tone: -Børnene har jo redet, Du. -Ja, sagde Fru Mourier og saá ud for sig.
De blev ved at tale, til Fru von Eichbaum sagde: -De véd vel, at Grosserer Mouriers tænker stærkt paa at købe gamle "Ludvigsbakke" rigtig vore gode Venner.... -Jo. Hr. von Eichbaum havde fortalt det. -Men, Karl, sagde Fru von Eichbaum: Kate synes jo ikke om Hovedbygningen. -Aa, sagde Ida, jeg synes nu, der var saa dejligt.
Og pludselig inde i en ny Tanke sagde hun: Efter hendes Raad røg jeg jo, under et Paaskud, forleden hos Mouriers med Svovl ... Men, Mille, nu skal Du til Ro. Hun gav Søsteren Haanden, og, pludselig rørte, kyssede Søstrene hinanden med Taarer i Øjnene.... Karl sad paa Kontoret. Han tænkte paa Filippinen. Genstanden var en Ridepisk: den maatte s'gu være med Guldknap.
Han sad ved Piben og blev ved at tænke paa "Godset". -Nu kunde disse Mouriers naturligvis købe "Bakken", fordi de tyve Aar havde flaaet Brahe'rne og Vedel'erne for deres Smør.... Karl rynkede Næsen som altid, naar han følte enten Mishag eller Forbavselse. -Det er utroligt, sagde han. Det var hans Yndlingsudtryk.
Men Fru von Eichbaum, der vendte tilbage til Kabinetsdøren, sagde leende: -Ja, det er naturligvis Kammerjunkerens, der kommer for silde. Mouriers og Frøken Rosenfeld var komne sammen. -Nej, Andreas, havde Fru Mourier sagt derhjemme: jeg vil ikke se hende komme. Nu stod hun, for hun havde ligesom ikke Mod til at gaa ind, i Kabinettet, hvorfra hun kunde se Fru Aline i Hjørnesofaen.
Og de spiste lidt, til Fru von Eichbaum fandt et Emne i Mouriers det var det, at de eller hun maatte altid finde et Emne. -De kommer ind iaar, fortalte Søster Charlotte Du véd jo, de Mouriers fra Aarhus. -Aa, sagde Karl, han Smørhandleren.... -Kære Karl Fru von Eichbaum lod et Øjeblik Skeen hvile i sin Suppe Handel er da nutildags umaadelig respektabelt. -Ja, mumlede Karl, de tjener jo Penge....
Ordet Ludvigsbakke havde vækket Ida, men hun vidste ikke, at hun, bøjet frem, bleg, stirrede ind i Hr. Mouriers Ansigt. -De gamle Mure har ellers været drøje, sagde Mourier: naa, Stenene bruger vi til den nye Stald. -Der var alligevel rart i det gamle Hus, sagde Fru von Eichbaum. -Gu' var der rart, sagde Mourier sagtmodigt: Men Ungdommen er jo aldrig tilfreds.
Julius havde tænkt, at Hr. Christensen kunde skænke. Hr. Christensen, der bar Guldlænkeknapper og tre firkantede Guldknapper i sit Skjortebryst han havde tjent i Garden og uddannede sig under Hr. Mouriers aarlige Ophold i Karlsbad flittigt efter internationale Mønstre betragtede Flaskerne.... -Af hvid Vin, sagde Julius, plejer vi at skænke tolv Glas af Flasken. Hr.
Dagens Ord