Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 15. juni 2025


Men da hendes Mand var endt med at traktere hende med Slag og derefter lægge hende paa Loftet, medens han selv og hans utugtige Kvindfolk rummesterede i Stueetagen, havde Fru Uldahl i sit Hjertes Godhed taget sig af hende og forbudt Tyrannen at sætte sine Fødder paa Havslunde. Disse tre Damer var altsaa »Asylets« ærværdige Beboere. Ingwersen! Er I gaaet i Seng? Der blev banket paa.

Uldahl-Ege. Denne Ukas blev modtaget med almindelig Jubel baade i Hovedfløjen og i Asylet; og der blev straks samme Aften afholdt en ekstraordinær Kaffelystighed. Den gamle Svend tør ikke komme hjem, førend Jomfru Helmer er rejst! sagde Frøken Frederikke. Og Pigebarnet havde Ret. Nils Uldahl vovede ikke at vise sig paa Havslunde, saalænge Mathilde Helmer endnu færdedes der.

Thi det hændte, at man paa Havslunde i de Aar havde to Spædbørn at sysle med paa én Gang, det ene paa nær kun godt ni Maaneder ældre end det andet ... Naar Fru Uldahl sad her paa sin Bænk med sine Børn omkring sig, omgivet af Parkens og Gaardens trygge og skærmende Ly, var hun fuldt ud tilfreds og lykkelig.

Men Moderen afbrød ham stadig lige rolig: De vilde ellers, Sognefogden og Mølleren og de andre, begyndte hun, som om hun slet ikke havde hørt hans vrede Ord de vilde da ellers forhøre, om Du var villig til at stille Dig nu ved Suppleringsvalget efter Nils Havslunde ... De vilde helst ha' en af vore egne ind nu, sagde de.

Gi' mig den, Marie, hva'? La' mig beholde den? Det er li'som at drikke Brændevin ... , Du kan tro nej, min Skrukhøne! sagde Marie og stoppede hurtig Møllen tilbage i Kurven Tror Du, jeg vil bedrage Alexandra! Lidt efter naaede de ind paa Havslunde By-Gade. Alle Døre var lukkede og alle Vinduer mørke. Klokken var nu godt elleve. De tre Veninder gik stille frem ad Gaden.

Da hun kom udenfor paa Vejen, sagde hun til sig selv: Den kære Rositta, Gudbevares, hun kan saamænd være meget sød, men hun er og bliver dog et lille ...! Fredagen mellem Jul og Nytaar var der altsaa Familiemiddag paa Havslunde ... Selskabet sad om Bordet i den store Spisesal. Nils Uldahl slog paa sit Glas og rejste sig.

Du skal se, han kommer til at sjokke fra Havslunde, ligesom han maatte sjokke fra Egesborg! Det kunde han jo da ikke gøre ved, Onkel ... Gu' kunde han saa! Der er ingen, der har Tillid til ham! Han gaar fallit som alle de andre Ejere af Havslunde ... gid han saa ogsaa vilde hænge sig! ... Du vil altsaa ikke med til Ravnsholt?

Og Sagen ordnedes efter usigelige Baduljer, som hans Kone havde villet det ... Fremtiden laa nu lys for de Unge. Den første September skulde den nye Ejer overtage Havslunde; og Familien Uldahl havde derfor fuldt op at gøre med at forberede og ordne alt fornødent ... Den femtende August blev der afholdt en Auktion over Indbo og Brugsgenstande. Alle Sagerne var anbragt i Borggaarden.

Du lever jo slet ikke i denne Verden! Naa aa ... jo o ... lidt ... Pigebørnene fra Havslunde kom da ind til ham, da de var der. Saa aa, gjorde de det ... Hvad mon de talte om? Det véd jeg ikke ... Jeg véd ikke engang af, at de har været der.

Straks efter kom de andre løbende til og holdt ham fast. Landaueren rullede hjemad mod Havslunde. De fire Herrer sad igen indsvøbt i deres Pelse. Da Nils Uldahl næsten med Magt var bleven bragt til Sæde i Vognen, havde han først skældt og bandet og larmet op.

Dagens Ord

overstadige

Andre Ser