Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 24. oktober 2025
Jeg speidede efter Udtrykket i hendes bortvendte Blik, ventede paa et Ord, da rev hun pludselig efter et fast Haandtryk sin Haand ud af mine, sank ned paa Stolen og brast i en voldsom, en frygtelig Hulken, med Ansigtet skjult i Hænderne. Denne hjerteskærende Lyd og det rørende Syn af dette fine Pigelegeme, der rystedes af Graadens elementære Kraft, betog mig saaledes, at jeg glemte alt Andet.
Ja, vi er her allesammen ... det var Anna, der talte Hvordan har Onkel det? Sæl Tak! Skidt! sagde den Gamle Kom helt herhen! De unge Piger gled hen til Sengen. Joachim strakte en Haand frem og fik fat i en af dem: Hvem er det ? Sofie ... Jeg synes, Du tuder, Tøs? Ser jeg ud, som jeg skal dø? Ja ... sagde Sofie og brast i høj Hulken.
De sidste Sætninger havde Præsten skreget ud med hæs og forbitret Røst, idet han samtidig slog vildt om sig med Armene og søgte at værge sig mod de Hænder, der straktes ud efter ham for at gribe ham og føre ham bort. Den ganske Forsamling var i et bølgende Oprør. Der lød Raab og Skrig og Hulken.
Man begyndte at spørge, hvad Ludvig Høg skulde blive til, og beklagede allerede hans Fader. En Dag kaldte Excellencen Sønnen ind i sit Arbejdsværelse, og der blev talt meget højt og længe. Fruen hørte sin Mands Stemme skrige hæst op og derpaa en stærk, langvarig Hulken. Det var ud paa Efteraaret, dette skete.
-Ja, sagde hun, og pludselig sprang Taarerne frem af hendes Øjne, mens en Hulken rystede hende: -Og jeg kan ikke en Gang nøjes med Tanken om hans Bedrift... Og de Minder, man gaar og hænger Flor om det er ikke de Minder, man længes efter. Hans Excellence lagde sin Haand over paa Ryggen af Stolen, hvor Fru Urne sad: -Jo større han var, min Pige, desmer har han vel ogsaa kunnet give Dig ...
Der blev en Taushed, og Ellen sagde: Hvor De maa være forbauset over, at jeg kom. Etatsraadinden tog igen hendes Hænder, smilede og sagde: Jeg vidste jo, De vilde komme. -Vidste De? -Ja og atter den bløde Haand jeg kunde jo se det. Ellen brød ud i en ny Hulken og kastede sig i Stolen. Er Smerterne saa haarde? Etatsraadinden reiste sig: Stakkel Stakkel men nu er det jo forbi ...
Ved det sidste Vers bryder den unge Alsacer, der har klamret sig til Statuens ene Arm, ud i Hulken. Mængden føler sig greben, som man kun gjør det i de store Øjeblikke af sit Liv. Der staar Taarer i Alles Øjne. Det tager Enhver af os fangen som Svimmelhed.
"Det var en stor Ulykke," sagde han. Nina forstod ham, for hende eksisterede kun denne store Ulykke, og hun sagde tonløst: "Men han kunde jo ikke." "Men hvad har han Interesse for?" spurgte Hoff. Hun svarede ikke, under en pludselig Hulken lænede hun sit Ansigt til Bord. Lidt efter løftede hun Hovedet igen: "Ser han daarlig ud?" spurgte hun. Hoff rystede blot paa Hovedet og virrede.
Og ganske svagt spurgte hun: "Men naar tror De?" "De kan jo komme Dem endnu." Lægen saá ned for sig, og mens han fattede lidt fastere om Sengekanten, sagde han: "De ønsker maaske at ordne et eller andet ..." Der var nogle Øjeblikkes Tavshed. Inde fra Sengens Mørke hørte Berg en Lyd som af undertrykt Hulken, saa vendte den Syge sig igen. "Tak, Berg. Ja, jeg har meget at ordne."
Den døende rejste sig helt op i Sengen, stemmede Fødderne mod Fodenden, saa stift frem med de brustne Øjne. "Nu kommer det," sagde han. Det hvide Hoved sank tungt ned paa hans Bryst de fo'r alle sammen og gik et Skridt frem. Saa afbrødes Stilheden af en pludselig fremvældende Hulken. Excellencen var død. Man havde aldrig set et saadant Følge i Stiftsbyen.
Dagens Ord
Andre Ser