Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 24. maj 2025
Claus . Men igaar talte hun med dig om ham ... Skriveren her paa Gaarden. Jørgen . Om Skriveren? Ja, det er godt muligt; det troer jeg næsten ogsaa, Hendes Naade gjorde. Claus . Jo vist, hun har fortalt mig det Altsammen, baade hvad hun spurgte dig om, og hvad du berettede hende. Jeg er ganske au fait med Situationen. Jørgen . Hvad er Hr. Kammerjunkeren? Claus . Jeg veed Besked, mener jeg.
Ja, men udbrød Blondinen saa maatte jo ogsaa alt dette det vi nu #vor# Kunst den maatte jo ogsaa blive forældet, ligesom den gamle er det nu ? O Logik! raabte den Skjæggede, dit Navn er simplicitas profana ! Ak ja, Frøken! Alt er relativt! selv vor store Stephensen er ikke helt absolut tag Dem derfor i Agt for at tage ham #for# meget au sérieux ! Aa du, med dine Flauser, sagde Stephensen.
Au, au! skreg han Nej, la' vær', la' vær', Mor! Det kildne er ikke gaaet af mig endnu! Ja, vil Du saa dy Dig, dit gamle Spøgelse? Ja, ja! jeg skal aldrig gøre det mere! Se, hvor han er køn, naar han ler! hviskede Fru Thora i Øret paa Rositta Maa jeg sige, at det er Dig , der har sagt det, ellers tror han bare, at jeg siger det for at smigre ham?
Det er Dagens politiske og mondaine Historie, der repeteres. Coquelin er au courant med Alt og interesserer sig for Alt. Ivrig, fuld af Liv vandrer han op og ned af Gulvet og diskuterer og dokumenterer med denne Stemme, der ligesom meisler hver Sætning i Marmor. Det banker. Entrez! Et lille koket Hoved titter ind, men trækker sig strax igjen tilbage. Pardon, je dérange.
Det banker ... det er formodentlig Skriveren. Adieu, ma chère! Au revoir! Abigael. Ambrosius . Abigael . Kom ind! Jeg veed nu ikke, om Frøkenen vil musicere, eller kanskee hellere sanke Planter, som igaar. Himlen er høi og klar, og Luften skikkelig varm for Mikkelsdags Aften at være. Abigael . Ingen af Delene, Monsieur Ambrosius. Ambrosius . Ingen af Delene! Er Frøkenen da ikke vel?
At hans Støv maatte komme til at hvile " sur les bords de la Seine " var den store Napoleons sidste Ønske. " Au milieu de ce peuple français ", føjer han til. Det er netop det: Seinen er Frankrigs Midte, Frankrigs Sjæl, Frankrig selv. Jeg veed en ung Mand, der laa syg Tusinder af Mile fra Hjemmet. Han tæredes hen af en Sot, som Ingen kjendte, og som Lægerne Intet kunde gjøre ved.
Varer det altfor længe, taber man til Slutning Taalmodigheden. "Au vote, au vote!" lyder det i Kor fra alle Ender og Kanter af Salen. Præsidenten farer op; han slaar et, to Slag paa Klokken, men Utaalmodighedskorets Bølger voxer kun højere derved. Han bliver heftigere, han kimer; den store, skingrende Allarmklokke gjør et Spektakel, saa almindelige Ører er lige ved at blive døve.
Men de Deputerede er vant til den og har kun grumme lidt Respekt for dens Støj. Præsidenten maa rette en Appel til Taleren. Han kan ikke fratage ham Ordet, men han henstiller til ham, hvad han selv finder passende at gjøre. "Au vote! au vote!" brøler det opmuntrende Kor endnu mange Gange højere end før. Den stakkels Tribunehelt maa vige Pladsen; Stemmeurnerne gaar rundt.
Nogle Aar i Koffardifart er en god Skole, hvad Uddannelse i det praktiske Sømandskab angaaer at være for længe i denne Fart maa derimod ansees for uheldigt for Søofficeren, naar han ikke er i den Alder, at han er au fait med Organisationen og Tjenesten til Orlogs, og saa at sige er gjennemtrængt deraf.
Dagens Ord
Andre Ser