Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 24. juli 2025
Og han kastede sig paa Gulvet, strakte Armene op mod Himlen og raabte: „Herre Jesus, endelig ser jeg den Stige, som fører til Himlen!“ Det, som nu hændte, skal jeg aldrig glemme. Sofie, som var løben til for at overvære Bekendelserne, havde sat sig paa et Par Brædder, der var lagte over en Urinbalje, saa stor som en overskaaren Tønde, fyldt til Randen med Urin.
Hvor den Tid er løben fort! Det er jo som det var et Øieblik ... men med en Evighed i sig. Ja, lystigere var jeg vel den Gang, men gladere ... nei, jeg vidste slet ikke, hvad Glæde var. Ambrosius . Ja nu !... Nei, see ikke saaledes paa mig, saa forvirres mine Tanker igjen ... saa ligner I atter Ellepigen, hende, som klapped Svenden ved hviden Kind og hviskede ham i Øre. I er jo dog ingen Ellepige?
Tjeneren skænkede Champagne og paa en Gang begyndte de alle at tale om Skinsyge og om en Kusine af Baronesse Rosenkrands, som for otte Dage siden var løben bort fra sin Mand. -Men hvorfor er hun løbet? sagde Fru Schulin og slog sin Vifte ned mod Bordet. Baronessen vidste det ikke og hver gav sin Grund. -Jeg synes, sagde Gehejmeraadinden: at det er ganske simpelt.
Hans Excellence ringede paany med en Haand, der skjalv. Frøken Erichsen var løben ind i Spisestuen, hvor Hofjægermesterinden, iført en Slobrok, spiste ene, i den iskolde Stue, under et Gasblus. -Det er Hans Excellence, sagde Frøken Erichsen, der næsten var blevet forpustet. Det gav et Ryk i Fru von Eichwald: -Igen. Hun løftede sit Hoved: -Saa skal han have Penge, sagde hun.
Omsider gik han atter ud og raabte over til Præsten, at der var Intet at opdage, Trofast maatte atter være løben bort. »Ja, ja«, lød Svaret, »saa kan Du give ham nogle Prygl, naar Du siden finder ham; foreløbig er det bedst, at Du lukker Døren godt i og stænger for den, at Trofast ikke atter skal komme derind!«
Derpaa havde han atter reist sig op og var løben videre, indtil han nu kom til os og fandt os begge udenfor al Fare. Gamle og jeg stode og stirrede paa hinanden: det var vanskeligt at sige, hvem af os der saa værst ud.
Eichbaum var løben fra sin hjemme, da han var kommen for sent op. De var de første Gæster og sad bag et Stakit med Efeu, der lige var vandet, og spiste Rundstykker til Kaffen: Det er ligesom vi var taget paa Landet, sagde Ida. Ja, sagde Karl v. Eichbaum: her er pænt. De havde ikke siddet til Bords sammen siden hjemme. Men op om Morgenen havde han nu aldrig kunnet komme.
Han fortalte os da, at han, efter at man forgæves havde søgt os nede ved Stranden, var aldeles overbevist om, at vi vare forulykkede, at han ude af sig selv af Sorg og Fortvivlelse var løben tilbage til Præstegaarden; paa Veien var han snublet og faldet i en dyb Grav, hvor Bevidstheden et Øieblik havde forladt ham.
Dagens Ord
Andre Ser