Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 27. juli 2025
Oluf imod, at her ikke var nogen legemlig Besættelse eller Djævelskab, maatte de dog følge hans Mening, thi hvo der vilde sige hannem imod, maatte straks høre, at de selv var aandelig besat, de forstod det intet, han vilde disputere det med hvem, der turde binde sig an med hannem. forsvare det. Og som forhen er meldet, hvorledes Mag.
Han blev hentet paa Stationen af Lars Kusk og gik direkte ind i sit Taarnværelse uden at hilse hverken paa Kone eller Børn. Klokken var da to. Klokken fem kom Olga Stuepige og bankede frygtsomt paa hans Dør: Der er rettet an til Middag, Husbond ... meldte hun. Intet Svar. Hun forsøgte igen; men med samme Resultat ... Og ejheller ved Aftensbordet viste han sig.
Christensen arriverede med Mansketskjorten dækket af en Fløjels Skjorteskærmer. Julius behandlede den Fremmede med meget Ceremoniel og sagde, at han "turde maaske sætte ham ind i Forholdene". Han førte Hr. Christensen ind i Generalindens Gæsteværelse ved Siden af Spisestuen, og Hr. Christensen afførte sig Overtøjet, mens han betragtede de to Senge. -Her retter vi an, sagde Julius.
Men sligt gaaer ingenlunde an her, og den, som een Gang er bleven rejiceret, tillades det ikke at indstille sig paa Ny, og alt, hvad man formaaer at gjøre, det er at bære sig ad som de tydske Studenter, der, naar de ere blevne viste tilbage fra et Universitet, søge hen til et nyt, for der at finde bedre Optagelse.
Huus saa' til Katinkas Blomster og gav hende Raad om at pleje dem. Katinka kom hen til ham, og de saa' til Planterne sammen. Han kendte hver eneste af dem, om den skød eller om den stod stille, og hvad der skulde gøres med den. Huus havde Interesse for alle saadan smaa Ting, for Duerne og for de nye Jordbærbede, som var blevet lagt an nu i Efteraaret.
Han fortalte, hvad han havde regnet ud for ikke at blive snydt Skatten fra; han kunde ikke tyde Skriften selv, det var hebraisk nemlig . . . Mikkel sagde, at han kunde hebraisk. Naa saa det kunde han. Axel blev ved at skinne i Øjnene, han bøjede sig frem og talte dæmpet: Jeg vil se Tiden an.
»Hvor kommer I fra?« spurgte Præsten overrasket. »Fra Hønsehuset!« svarede Corpus Juris i en selvtilfreds Tone, som om det var hans Sindrighed, man kunde takke for denne Opdagelse, medens han dog aldrig vilde have fundet os, om jeg ikke havde raabt ham an.
Jeg havde ganske vist helst holdt denne sidste Efterretning tilbage, indtil hun havde truffet sin Afgjørelse, og saa naar hun havde bestemt sig for mig fortalt hende det mundtlig. Men det gik ikke an, at hun kom til Hertz's uden at vide det.
"Ja hm det kommer jo an paa ..." "Ja undskyld, jeg saadan blander mig i det men jeg interesserer mig selv en Smule for disse Spørgsmaal." "Gør De? Gør De virkelig?" Han saa mistænksomt paa ham. "Ja. Men yderst platonisk. Jeg vilde aldrig vove at give mig videnskabelig af med dem." "Aa, hvorfor ikke det? Det gælder jo blot om at have en Smule Taalmodighed."
Men Fru von Eichbaum havde vistnok slet ikke hørt det, for hun rejste sig kun og sagde: -Og nu er der for Julius kun at tænde Lysene an. Generalinden nikkede, mens Fru von Eichbaum aabnede Døren. De gik gennem Gangen ud i Generalindens Køkken.
Dagens Ord
Andre Ser