Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 27. juli 2025
Paa dem kommer det dog i Grunden altid an, hvilken Vending Tingene her i Verden skulle tage; slaae de først ind paa en Vei, saa følge de Øvrige af sig selv efter.
Kom I til Festen med mig, alle I døde og halte, der er brændt ihjæl og slaaet for Panden, hej Bordet er dækket, søg Plads allesammen som I er, i Kisteklæderne her er Plads for dem, der har Kinderne hængende i Laser og Haandbagene sat med Smaasten kom an I Strandvaskere og Fattigfolk fra Stejlen! Jeg er jo af Jeres Folk og skal snart gengælde Besøget.
Største Del af den Dag morede vi os med at vandre omkring i Bygningen; vi gik langsomt og med nedslagne Øjne, naar vi mødte nogen af Munkene, og hilste de forskellige Altre med den dybeste Ærbødighed; i det hele søgte vi, saa vidt det stod i vor Magt, at gøre Indtryk af, at vi ingen Ligemænd havde, naar det kom an paa at bekende Troen.
Og man kan vel ikke gaa uden? Tror De?" "Kære Frue det Spørgsmaal har jeg virkelig ikke sat mig ind i." "Nu tænker De paa noget uartigt. Fy Dem an, jeg vil ikke se Dem for mine Øjne mere." "Aldrig mere?" "Nej aldrig mere. Nu kan De gaa hjem til Deres lille Kæreste.
Nu var Disputen i fuld Gang: Gamle og Corpus Juris førte an, Emmy og Andrea Margrethe vare Secundanter. Disse to sidste havde egentlig, underligt nok, skiftet Mening, thi nu var det Emmy, der, følgende Gamles Mening, holdt paa det Nye, medens derimod Andrea Margrethe, der var paa Corpus Juris' Parti, forsvarede det Gamle.
-Ja, hvor er de hvad tager de sig til alle sammen? Med en Stemme, der skiftede ganske let, sagde Moderen: -Det er Foraar, Fritz. Faderen gik lidt: -Du maa holde dem hjemme, sagde han: -Det hele Hus staar tomt om Aftenen. Det gaar ikke an. Moderen rørte sig ikke, men, støttende sin Nakke mod Væggen, sagde hun ud i Luften, og ikke til ham: -Det er Jorden, der er blevet Læremester for sine Børn.
"Nu," sagde hun. "Det er Jensen," sagde William nølende, "det var ikke Fa'r," han gik bort fra Vinduet; han vilde heller ikke staa der, hellere ikke se. Han skraaede over Gulvet til Klaveret, slog nogle Akkorder an. "Nina har vist ikke øvet sig," sagde Stella. Mens Nina spillede, gik William op og ned i Stuen, frem og tilbage forbi Moderen.
Og da holdt Palle Uldahl sin Hest an i aandeløs Betagelse: Mona, Mona ! skreg han, og der strøg ham en Rædsel gennem Hjertet for, at det engang skulde gaa galt. Men Mona lo og piskede løs paa Hestens Sider: Hæi hopla, Castor! ... Hu iii! Og Castor satte i Spring med hende ind gennem Porten og ind i Stalden, der ved en Tilbygning var sat i Forbindelse med Ridehuset ...
»Jo«, svarede han langtrukkent, næsten som om han søgte efter Ordene, »Præsten har ogsaa gode Bøger over Kirkeretten, for for jeg skal sige Dig, det kommer ikke an paa Qvantiteten, men paa Qvaliteten af Bøgerne.« »Det er ganske sandt, men der maa dog i hvert Fald være en om end nok saa ringe Qvantitet, og veed Du, hvor mange Bøger han har?«
»Nei«, raabte Corpus Juris, »Plagiat er det sandelig ikke; Formen var maaskee den samme, men Indholdet var nyt, og det er ikke Formen, men Indholdet, som det kommer an paa.« »Hu ha, jeg tier, jeg tier«, sagde Præsten, »før mig bare ikke en Proces paa Halsen, saa jeg bliver nødt til at gaae fra Hus og Hjem.
Dagens Ord
Andre Ser