Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 15. juni 2025
»Vil De ikke have et godt Glas Mjød, Frederik«, spurgte Andrea Margrethe, »vi sad just og talte om Dem, saa der kunde man da rigtignok sige, at naar man taler om Solen, saa skinner den.« »Tak skal De have«, sagde Corpus Juris, idet han tog mod Glasset og i Mangel af en Stol satte sig op paa Bordet, »saa De talte om mig? Hvad var det da, om jeg maa være saa fri at spørge?«
Det bankede spædt paa Døren. Det var Ane, som i hvidt Forklæde gerne vilde hilse paa Generalinden. Ane var en lille halvhundredaarig rund Ting med glatkæmmet Haar og straalende indsatte Tænder. Hun vilde da saa gerne høre, hvordan det stod til med Generalinden og paa Landstedet. -Tak Ane, sagde Generalinden, og de rejste sig fra Bordet: -Det har været lidt slemt med Skorstenen.
De nævnede ikke hvad nu var, intet Ord om Kjærlighed ... Men de gik ved Siden af hinanden under Lindene, som duftede, og hvert Ord, der blev hvidsket, var en Tilstaaelse, og hver Tone lød som en Tak.
-Ja, Fru Bai, sagde Kaptejnen. #Det# er Thoras Invasion. -Hun er bange for, vi en Gang kunde faa Fred i Huset. Kaptejnen gik til sine Kort. Thora rumsterede med mange Slags Kaffeblandinger bag Selvkogeren. -Kan jeg dog ikke hjælpe dig? sagde Katinka. -Tak, min Pige. Thora havde faaet røde Pletter paa Kinderne og holdt sig i Tindingerne: Det er altid lidt meget om Middagen du, sagde hun.
-Ja Tak. Den Saarede slog de matte Ojne op: Men til de andre, sagde han ganske sagte. -Ja, ja, sagde Tine, der fik Taarer i Ojnene. Hun lagde ham ned igen og gik frem langs Vognene. Og mens hun smilte til Staklerne, ind i deres Ansigter, og rettede paa deres Halm og talte til dem, skaenkede hun og rakte dem Vand, en efter en.
Agnes tørrede Sveden af Panden. -Tak, sagde Katinka og slog Øjnene op: Er det Agnes? -Ja, Katinka, det er Agnes. -Tak. Hun faldt hen igen. Hen mod Morgen vaagnede hun. De sad alle ved Sengen. Øjnene var brustne. -Bed hende spille. -Spil, sagde Doktoren. Agnes gik ind. Taarer løb ned over Tasterne og hendes Hænder, mens hun spillede uden at høre sine egne Toner. Katinka laa stille hen.
Lad dette Vidnesbyrd være en Tak fra hans Medarbeidere, ældre og yngre, en Tak for trofast Samvirken, for hans redelige og alvorlige Stræben i Videnskabens Tjeneste og for hans varme og opoffrende Kjærlighed til de Unge.
Ambrosius . Har Frøkenen ikke Brug for min Tjeneste meer, saa tillader I vel, at jeg fjerner mig? Abigael . Ah, forlad mig, Monsieur Ambrosius! jeg glemte Jer reent ... og mig selv med, troer jeg næsten. Ha, ha, ha! Jeg er ogsaa en Taabe, at jeg kan komme i Affect over saa Lidt. Men saaledes er jeg, det har jeg efter Papa ... See saa, nu er det forbi, og Tak skal I have for Eders Umag!
Heldigvis kan jeg en Mængde udenad, og jeg holder meget af at spille, og jeg vilde være blevet ved med at spille for at faa Tiden til at gaa, men de sagde alle i Kor "Tak" efter hvert Stykke, og det forstyrrede mig. Det varede en Evighed, inden Hr. Montgomerie og Malcolm kom ind, og jeg kunde se, at Lady Katherine blev urolig.
-Er det Dig? sagde Excellencen, og der kom et pludseligt Lys i hans Øjne ved Synet af Sønnen, der smilte til ham med et eget ømt Smil, næsten som en Kvindes: -Hvordan har Du det, Papa? Tak. Gamle Folk, Dreng, bør ikke klage, naar de kun nogenlunde kan trække Vejret. -Det er raat ude, sagde Faderen, stadig bøjet over Hans Excellence. -Det er vores Klima, Go'e, som vi maa bære.
Dagens Ord
Andre Ser