Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 15. juni 2025
Og Maren tog sin Tokrone frem og gned den med sit Kjoleærme, indtil den skinnede. Kære, lille Moder! Tak for Dit Brev i Torsdags. Jeg er altid saa glad, naar jeg hører fra Jer; men jeg kommer jo til at længes. Til Julen vil jeg hjem!
Men for min Person beder jeg kuns om en Kop Chokolade; jeg nyder aldrig Andet paa Formiddagen, jeg bliver saa let echaufferet. Claus . I Eders présence fornemmer jeg i Grunden hverken Hunger eller Tørst. Men en lille Bagatel.... Abigael . Et Stykke Postei maaskee? Claus . Tak, hvis det findes. Abigael . Et Par Skiver Skinke? Claus . I er altfor god. Abigael . En lille Agerhøne eller to? Claus.
Ja e, men der er jo ikke noget at gøre ved det! Og saa har vi det da ogsaa for den Sags Skyld ganske rart. Ja e ... Godnat, lille Reseda! ... Vil hun ikke smage min Whisky? Nej Tak ... endnu ikke! Naa e, saa er det jo da ikke helt paa det yderste med hende! Fru Rositta stak sin Arm ind under sin Mands. Og de begyndte at gaa frem og tilbage i Stuen.
Der var næsten Jubel, da Tæppet faldt. Hoff kom op paa Scenen. Han saa straalende ud: "Ser Du, gratulerer, gratulerer." "Tak," sagde William. "Nu er Du da vel glad," spurgte Hoff. "Ja" William stod lidt "Andersen skal prøves imorgen." Hoff saá paa ham: "Men Du selv?" "Klokken elleve," sagde William. "Direktøren har lovet det."
Han saa forskende først paa mig, derefter paa sine Hænder: »Mine Fingre er helt stive,« sagde han. »Skal #jeg# skrive for Dem?« »Nej, mange Tak. Mine Forældre kan ikke læse.« »Er De græsk-katolsk?« Han saa' hastigt og mørkt op: »Nej,« svarede han kort, »Luteraner!« »Det er samme Tro, Folk har her i Danmark.« Han nikkede og smilte. Det var som om han nu pludselig følte sig mellem Beslægtede.
Ja; baade jeg og Frantz glæder os ogsaa meget dertil ... Det bliver netop en Søndag, saa vi begynder med at gaa i Kirke og takke Gud; og om Aftenen er der saa Middag paa Kragholm. Naa! Ja, Du og din Mand faar naturligvis ogsaa en Indbydelse. Ja e Tak ... Apropos, lille Reseda ... Det maa Du ikke kalde mig! afbrød den lille Frue heftig. Men Herregud, det gør jo din Mand ...! Ja, netop derfor!
Det var sig en Aftenstund, medens Fru Line trofast sad ved sin Mands Seng og skiftede de vaade, kølende Omslag paa hans skamferede Næse, at Nils pludselig greb hendes Haand og hviskede et: Tak! ... saa ømt og usigelig mildt, at hendes store, varme Kvindehjerte rørtes til Bunden derved.
Paa Toppen af ham sad et Hoved, der ligesom ikke sad rigtig fast. Han skulde aflevere et Brev. Han kom ind til Excellencen, der læste Brevet. Det var en Middagsindbydelse fra Baronesse Brahe. -Sig Baronessen Tak, sagde han. -Men jeg la'er mig ikke mer fremstille til Dyrskuer ... Hvordan har hun det? -Tak, godt, Deres Excellence. -Og han selv? Tjeneren stod ret ved Døren. Kun Hoved og Skuldre gik.
Tak Gud, Børn, at dette er forbi. Jeg hoster lidt om Natten og er maaske blevet lidt gammel, naar I ser mig igen. Jeg kan ikke mere rive de graa Haar ud, som William saa gerne vilde, nu er der altfor mange." Det sidste Brev var skrevet fra Horsens. De var komne der tre Dage tidligere for at være hjemme, naar Børnene kom.
Klokken var ni den næste Morgen, da William efter at have søgt hans Adresse i Studenterforeningen kom ind til Andersen i Fiolstræde. "God Morgen, Hr. Andersen." Andersen kendte ham ikke straks. "God Morgen er det Dem, Hr. Høg? Aa, hvor Deres Stykke var smukt." "Tak, Andersen." William satte sig. "Hør, kan De prøve Klokken elleve," sagde han saa pludselig.
Dagens Ord
Andre Ser