Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 3. juni 2025
-Godaften, Kristen Peder. -Godaften, sagde Katinka. -Hm sagde Katinka igen jeg saa' hende sidste Gang til mit Bryllup. De sang, de unge Piger, de stod ved Orgelet, paa Pulpiturer.... -Hvor jeg ser dem endnu alle Ansigterne alle.... -Men hvor jeg græd.... Huus sagde stadig ingenting, og hans Ansigt saa' hun ikke. Han sad saa bukket og studerede noget nede paa Jorden.
Naar Moderen og Ida gik hjem, tog de Vejen forbi "Gaarden". Der brændte kun, hos Frøken Schrøder og henne hos Forvalteren, to ensomme Lys. -Godaften, lød det. Det var Forkarlen, Lars Jensen, han rejste sig fra en Bænk. -Godaften, svarede Moderen. Og de gik videre, ind i den mørke Godsforvalter-allé. Hjemme hørte de Latter helt ud i Gangen. Det var Skovrideren, som var kommet over til The.
I den lange Gang havde de to Søstre flyttet to Lænestole ud, hvor de sad, udenfor Emmelys Dør, angste og sammenkrøbne, uden at kunne græde, mens en Kammerjomfru, længere nede, i Halvmørket, gik frem og tilbage som en Skygge. -Det er Onkel Hvide, sagde Baronen igen. -Godaften, Børn, sagde Hans Excellence.
-Men saa blev jeg jo gift. Huus saa' ud paa Frugtblomsternes bløde Sne, der faldt saa lindt over Græsset. -Thora Berg, hvor hun var lystig ... Om Aftenen, naar hun kom fra Selskab med hele Garnisonen i Halen og slog Sand paa alle Ruder gennem Byen. Katinka sad lidt. -Hun er osse gift nu, sagde hun. -Med flere Børn, siger de.... Paa Vejen udenfor gik en Mand forbi. Godaften, sagde han over Hækken.
Et Par Piger kom for at tage af Bordet, og Katinka gik ud i Haven. De skulde lege Skjul. Agnes var i Gang med "Elle tælle ... Ni ti".... Gamle Pastor sagde Godnat. Det er jo Lørdag, sagde han. Han mødte Bai oppe ved Laagen: Godaften, Stationsforstander ... ja, jeg maa til min Præken.... Louise-Ældst stod ved den store Jasminbusk. Der blev en Flyven og en Gemmen bag alle Buske.
-Jeg véd det, sagde Hans Excellence igen. Ved den aabnede Dør ventede Kammertjeneren. -Godaften, Deres Excellence, sagde han og hans Stemme rystede. Han havde tjent i Huset i tyve Aar. -Tag Pelsen, sagde Hans Excellence. Og han rev den selv af, saa den faldt paa Gulvet som en tung Sæk. før Tjeneren kunde gribe den. -Hæng den op, sagde Hans Excellence.
-Naa, Frøken, sagde Josefine, der maalte hendes nye Kaabe: nu skal De ud paa Livet. Og hun nikkede, som de andre. -Ja, sagde Ida smilende. Hun gik ud paa Gaden. Ved Lygten saá hun ham: der stod han allerede, ved Hjørnet af Botanisk Have. -Her er jeg, sagde hun og løftede sit Ansigt. Hun var næsten stakaandet. -Ja, sagde Karl, det er god Tid. Godaften. Og de gav hinanden Haanden.
-Godaften, sagde han noget lavmælt, og han kom forbi. Frøken Koch havde ikke svaret, men hun saá hvast efter ham; og hendes Samtale med Qvam gik i Staa. -Maa man spørge, sagde hun saa pludselig, midt inde i noget andet: hvad saadanne Mennesker tænker paa Dr. Qvam stod lidt: -Der er vel dem, som aldrig tænker ret langt, sagde han: Og for dem er det jo lettere ikke at tænke længer end de vil.
Dagens Ord
Andre Ser