United States or China ? Vote for the TOP Country of the Week !


Bispen fra Ny Zeeland kunde smøre dem om Munden og føre dem til Dannevirke. Gehejmeraadinden gav sig til at le med sin Mandfolkelatter. Hun kom til at tænke paa Hans Christian Ørsted og blev ved at le: -Som det Mandfolk gik paa sine Ben, sagde hun. Hans Excellence sad lidt, før han sagde: -Ja, han var Anders Sandøes Broder.

Moderen og Fru Schulin lo med, mens Gehejmeraadinden sagde: -Jeg tror nu, at disse Rothschilder har en Bagbutik med den Slags. -Ja, gu' har de et Laanekontor, sagde Baron Rosenkrands: Og der er jo ogsaa Nødstilstand i mange gamle Familjer.

-Kære Onkel Hvide, man vil dog helst føle det, som var man af almindelig Størrelse. -Jeg elsker nu Rom, sagde Gehejmeraadinden med sin dybe Stemme: at gaa og rode dernede. Man lærer saa rart at se, at de fra før var mindst lige saa kloge som vi. Jo, Rom og mine Bjerge, maa jeg be' om dem. -Men, sagde hun og gav et lille Rap til Puddelen: Rom er for dem, som har begyndt at vende Næbet nedad.

-Godaften, Adam, sagde Hans Excellence og gik mod Grev Adam med en Haandslag: -Og Tak, at Du kom. -Hvordan gaar det med Gigten? -Den er da ikke værre end at jeg kan rejse, sagde Grev Eck, der bøjede den lille og sirlige Figur for Hendes Naade. -Jeg er altid bedrøvet, naar Eck rejser, sagde Gehejmeraadinden med sin Bas. -Tak, Augusta. -Vi er i Forvejen saa faa Mennesker her i Landet, sagde hun.

-Vi er to Millioner, Tante, sagde Baron Rosenkrands. -Af hva' for no'en, sagde Gehejmeraadinden, mens Baronen og Moderen begyndte at le og Marschalinden, hvis Wienerrobe Baronessen mønstrede, idet den gled over Gulvet, gik hen mod Professor Berger og vendte hans Ansigt mod en Armstage: -Hvordan er saa De kommen til at se ud, sagde hun.

-Nej, Tante Augusta, jeg har ikke Ben til det; mens Grevinde Schulin lo og sagde: -Gehejmeraadinden har rendt Livet af ti Selskabsdamer. Og hvad vil De saa deroppe, Gehejmeraadinde? Gehejmeraadindens Ansigt skiftede Udtryk og hun sagde: -Naar man kommer lidt højt op, er man ene, Bedste. Og Verden, den faar ogsaa et andet Ansigt. -Hvilket? sagde Marschalinden over Bordet. -Et større.

Kun nu og da sagde Moderen eller Gehejmeraadinden en Sætning, ud i Stuen, og tav igen, saa der atter blev stille og intet hørtes uden Kortenes Fald. Gehejmeraadinden sagde: -Hvorfor skulde ogsaa de blive lykkelige? Grevinde Schulin havde taget et Sjal om sig og sad, som om hun frøs. -Livet er saa misundeligt, sagde Gehejmeraadinden atter med sin dybe Røst.

Men vi kørte om ad Brahes. Og to, tre Munde spurgte paa en Gang til Baronesse Emmely, medens Gehejmeraadinden raabte over til Hans Excellence, overdøvende alle de andre: -Ja, hvordan har hun 'et, gamle Excellence?

-Jeg hører ham naturligvis aldrig, sagde hun: Men nu undgaar vi vel heller ikke Højskole og al den Slags. Der blev en almindelig Talen om Grundtvigianismen. -Naa, sagde Gehejmeraadinden: Grundtvigianerne er ikke de værste. De synger saa længe, til de faar stærke Lunger. De Folk tør saagu se deres Vorherre ind i Øjnene.

Fritz rejse sig og, mens alle lo, hældte han et kvart Glas Portvin ud paa en Underkop foran Kræet, der var placeret paa et Tæppe foran Kakkelovnen: -Et kvart, et kvart, raabte Gehejmeraadinden og, mens alle lo endnu, sagde hun: -Men man har det dog rart, saadan mellem Venner. -Ja, sagde Marschalinden og saá et Nu paa Faderen, hvis Øjne lyste under Fest og Lys.