Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 3. oktober 2025
Grevinde Schulin havde slaaet sig ned i en Vinduesfordybning ovre hos Baronesse Rosenkrands. -Det maa alligevel, sagde hun, være underligt for Harriette at være kommen hjem og nu se alt det. -Hvordan alt det? -Jo, sagde Grevinden, og efter en Stund fortsatte hun, som En, der tænker paa noget, der ligger meget langt tilbage: -Harriette havde vel nok altid elsket Fritz.
Rigtig, rigtig! sukkede Byfoged From tamper vi ikke Rakket, tamper Rakket os! .... Pastor Mascani kom gaaende ud i Galleriet, hvor Baronesse Alvilda stod og gav Niels Tjener en Ordre. Jeg haaber, Deres Naade har tilgivet mig? sagde han og greb hendes Haand. Befinder De Dem bedre? spurgte hun uden at svare paa hans Spørgsmaal. Præsten saa paa Damen med store, brændende Øjne.
Ogsaa oppe i Herskabsstolen var der Uro at spore. Baronesse Alvilda havde bøjet sig hen mod sin Mand og hviskende gjort ham opmærksom paa Præstens besynderlige Udseende. Og Hendes gamle Naade var pludselig ophørt med at synge.
Jeg skal vise dig, hvem der er Herre! En Times Tid senere sov Baron Helmuth trygt og fast i Sengen ved Siden af sin Hustru. Han laa paa Ryggen med vidtopspilet Mund, og hans buldrende Snorken gav Genlyd i det højloftede Værelse. Men Baronesse Alvilda laa med aabne, søvntunge Øjne og stirrede haabløst op mod den rosenrøde, mat-lysende Ampel over sit Hovede.
Baronesse Rosenkrands skød Kirsebærmunden frem: -Ja, det vil det vel, sagde hun og sukkede uden at vide hvorfor. -Skal vi køre? spurgte hun Baronen, der kom til. -Ja, min Pige, sagde Baronen; og Baronen og Baronesse Rosenkrands, der skulde til Rout hos den engelske Minister, gik rundt og sagde Farvel.
Baronesse Alvilda bøjede Hovedet og saa ned i sin Tallerken. Ja, smuk var hun unægtelig med det askeblonde, let krusede Haar, der faldt løst ned om det blege, ovale Ansigt. Hendes mørkeblaa, tætsluttende Silkekjole endte med en høj, stiv Linning oppe i Halsen. Og Ansigtets og Haarets Blondhed lyste frem af den diskrete Dragt, som en bleg Pastel af en dunkel Ramme.
Men vi kørte om ad Brahes. Og to, tre Munde spurgte paa en Gang til Baronesse Emmely, medens Gehejmeraadinden raabte over til Hans Excellence, overdøvende alle de andre: -Ja, hvordan har hun 'et, gamle Excellence?
Efter en Del Forvirring fik man Plads omkring det store, aflange Stenbord inde under Lindetræerne. Damerne inderst og Herrerne staaende i en Kreds bag dem med Kaffekopperne i Hænderne og bøjende sig frem over Kvindernes Skuldre for at konversere. Grev Scheele havde faaet Plads bag Baronesse Alvilda.
Og hun trak Mascani ned ved Siden af sig igen og begyndte, medens hun holdt fast paa ham, ivrigt hviskende at betro ham sine Bekymringer med Hensyn til Helmuth og Baronesse Alvilda. Det gaar rent Fanden i Vold! sagde den gamle Dame. Jeg ser jo, hvor Drengen pines. Hun har kun Øjne for ham, Scheele, Fætteren, den Fløjelsabekat! Hvad skal det ende med?
Hun havde mere og mere trukket sig tilbage i sig selv, den unge Baronesse. Ikke at hun var uvenlig mod sin Mand, eller haard og afvisende og lunefuld, som i den første Tid af deres Ægteskab. Tværtimod!
Dagens Ord
Andre Ser