Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 25. juni 2025
Du skal se sikken Appetit, du faar, lille Helmuth! Jeg skal lave noget rigtig lækkert til dig til Frokost! ... Skal vi saa sige Godnat? Klokken er paa Vej til to! Stasia staar vist paa Hovedet af bare Søvnighed! Enkebaronessen rejste sig. Mo'r ... klynkede han. Helmuth! skreg Baronessen, og hendes Stemme var ved at slaa over i Graad. Du kan ogsaa byde en gammel Kone for meget! Jamen Mo'r ...
Enkebaronessen derimod blev staaende høj, matronebred og imponerende foran de aabne Døre og raabte med en dyb, mørk Stemme, der var vant til at byde og blive adlydt: Tag Pisken, Helmuth, og staa af Vognen og jag ham væk; ellers risikerer du, at han splintrer hele Herligheden!
De er da ikke syg, Frøken? spurgte Fru Mascani, der sad i Sofaen ved Siden af Enkebaronessen. Nej, stammede Kaninen nej men .... jeg .... Hun har spist for mange Kager! sagde Hendes gamle Naade og det er ikke godt for Maven! ... Tak, min gode! Gaa saa! Og Frøkenen skyndte sig bort .... Ovre i Riddersalen gik Dansen paa ny. De unge Damer engagerede hinanden indbyrdes.
Da Enkebaronessen paa Vejen over til sit Værelse kom igennem Riddersalen, standsede hun op midt paa Gulvet og saa sig om, Maanen skinnede ind gennem de høje Vinduer, og dens blege Lys faldt netop hen over Billederne paa Væggen i Hjørnet ud mod Haven Billederne af Slægtens tre sidste Repræsentanter: Der hang han, Spilleren, som havde revet de tre Fjerdedele af Slottet ned!
Degnen og Menigheden, baade Medlemmerne med og uden Stemme, var midt i Salmen 460: Hvor kan du dog i Synden le, Du lysoptændte Øje .... da Døren til Herskabsstolen sagte blev aabnet, og Herskabet fra Næsset, Karen og Kaninen iberegnet, traadte stille ind. Enkebaronessen sad der allerede.
Goddag Mor! nikkede Baronen og traadte hen til Vognen. Saa du skal ogsaa til Dyrskue? Det skal jeg, min Dreng! Jeg skal se, om Stasia kan faa Præmie! Ja, Vilde er ogsaa taget herud med Karen og Frøken Jansen. Det ser jeg! nikkede Enkebaronessen, hvis skarpe Øjne havde opdaget Selskabet, der gik ovre paa det andet Fortov. Baronen fulgte Retningen af hendes Blik.
I det samme kom den lille Frøken Jansen løbende fra Riddersalen med et Sjal, som Enkebaronessen havde bedt hende hente ovre i Gæsteværelset. Mascani greb hende i sine Arme, løftede hende op til sig og trykkede sin Mund ind mod hendes. Man er saa ond imod mig! sagde han Alle, alle! Kaninen var ved at skrige af Forfærdelse.
Klokken var godt ti, og Enkebaronessen sad foran Spejlet ovre i det grønne Gæsteværelse og fik Krøllerne soigneret for Natten. Hun havde i Dag, den gamle Grenader, foretaget endnu et sidste Forsøg paa at vække Helmuth af hans Døs. Og han havde lovet at tage sig sammen.
Stasia sad og hørte til og gottede sig ved Tanken om, at hende kunde Moderen ikke faa fat i, for Enkebaronessen slap hende ikke fra sig for aldrig det. Og Sønnen vægrede sig ogsaa paa det kraftigste. Han blev pludselig højrøstet og sagde, at hun vidste jo godt, at han maatte være i Nærheden af Posthuset. Det var jo over een Mil, han fik at gaa, om han skulde bo her.
Han havde jo straks set paa Kvindernes kolde, mønstrende Øjne, at de ikke justement havde fattet nogen brændende Kærlighed til hinanden. Grevinden havde siddet ved Bordet saa stiv som en Afviserpæl, og Vilde, den Stakkel, havde hverken vidst ud eller ind, naar Enkebaronessen kom med sine frygtelige Udtalelser!
Dagens Ord
Andre Ser