Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 2. juni 2025
-Der er ingen, som har haft Bud efter Dig, lallede Konferensraaden med sin tykke Tunge. -Jeg hørte, det var blevet værre, sagde Hans Excellence, der nærmede sig det nedtrukne Gardin. -Lad Gardinet være, sagde Konferensraaden og løftede den venstre og vanformede Haand.
Saa slap Kløften op, og Axel maatte trække sin Hest videre ind i den tykke Skov, Skridt for Skridt. Det gik stadig opad. Træerne stod tættere og tættere. Natten var fuldstændig stille. Træerne sov i Frosten, ikke en Lyd hørtes. Axel tænkte ikke over Stillingens Mislighed just.
Men da Kaminilden begyndte at skære Carl i Ansigtet, bøiede han sig frem, saa han saa Ellen. Hendes Ansigt var helt stift. Under det tykke Purr af Haaret stirrede Øinene og alle Træk var skarpe Og i forfærdet Angst for dette Ansigt, han aldrig havde set, strakte Carl Urne Hænderne frem: -Ellen, skreg han. Hvad er der? Hun vaagnede ved sit Navn.
"De har handlet meget flinkt, min unge Ven!" sagde han, "og udført Deres Ordre til min fuldkomne Tilfredshed." Saa var han altsaa Kød og Blod, denne Kejser. Jeg kunde føle hans lille, tykke Haand paa min Skulder. Men da jeg kom til at tænke paa, hvad jeg havde set med mine egne Øjne, stirrede jeg saa forvildet paa ham, at han gav sig til at smile.
Hvis jeg havde de sædvanlige hvide Øjenvipper, vilde jeg være rent ud sagt grim, men Gud være lovet, ved et Lune af Naturen er mine sorte og tykke og kan ses, naar man ser mig fra Siden, og jeg tænker ofte, naar jeg ser mig i Spejlet, at jeg virkelig er meget køn naar det hele kommer sammen men, som jeg har sagt, det er ikke en Type, der behager alle.
Et Vildnis af nøddebrunt Haar bruser ud over Ryg og Skuldre og flyder henover Græsset. Et Par tykke Hænder med hovne Fingre holder krampagtig fast i nogle Straa. Næsten som en Død ligger hun. Jeg tager fat i hende. Der gaar en Skælven gennem hendes Lemmer. Maaske er mit Greb ogsaa lidt haardt. Her maa De ikke være. Hun knytter Hænderne fastere sammen om Græsset; men flytter sig ikke.
I Timevis kunde han sidde og lade Blikket glide fra det tykke, massive Kuglebord til Empire-Lænestolens Sprinkelværk, fra det gamle Stueurs troskyldige Kluntethed til Rokoko-Kommoden, der lignede en pyntet ældre Levemand med en velfodret Mave, baaren af et Par tynde, krumme Podagra-Ben ... Hvert af disse Møbler talte sin Tids Sprog til ham, og alle stod de der til enhver Tid taalmodigt rede til at afløse hverandre i hans Opmærksomhed.
Men Forfatteren sad saa tæt op ad hende, og saa danse første Dans med ham det var uforsigtigt. Nu dansede de ud. Hoff holdt hende meget fast, saa det næsten saá ud, som om hun støttede sit bøjede Hoved til hans Bryst. Han saá ned og hviskede ... Den tykke Dame vedblev at vifte sig meget stærkt.
Saa snart Selskabet var kommen indenfor, fik det travlt med at undersøge det velkomne Tilflugtssteds Indre. Lygten blev tændt og ved dens Skin saa de, at den kegleformede Bygning var over tolv Fod høj og omtrent ti Fod i Diameter nede ved Jorden. Murene og de vandrette Skillerum imellem Cellegrupperne de forskellige Lejligheder var godt en Fod tykke.
"Jeg vil sige den lille Dame," sagde den tykke Mand og vendte sig til Fru Ellis, "at den Slags Ting skulde den Dame ikke sige. Det kunde være, at Vorherre han tog den Dame paa Ordet og gjorde hende selv ulykkelig for det en Gang i Tiden." Mandens Stemme bævede, og han aandede dybt af Ophidselse. Fru Ellis lo. Men hun veg alligevel nogle Skridt tilbage. Lidt efter var Brydekampen forbi.
Dagens Ord
Andre Ser