United States or Philippines ? Vote for the TOP Country of the Week !


Det kom højtidsfuldt manende som en Varselsrøst. Vi forstod ikke Ordene, men Plaskene, som lød ind imellem, gav os Klarhed over, at en Baad nærmede sig.

Og angst løb jeg hjem, og nærmede jeg mig Torvet, turde jeg alligevel ikke gaa hjem. -Tænk, om det var sket.... En Dag havde Fader givet Ordre til, at at han ikke vilde forstyrres. Ingen maatte gaa ind til ham. Jeg vidste, hvad det betød, at det var det yderste. Jeg gik ind i Kontoret. Fader sad ved Skrivebordet. Jeg stod lidt og ventede.

Harpunen holdt han hævet over Hovedet, parat til at slynge det dødbringende Vaaben dybt ned i den sorte Masse, som hævede sig op over Vandskorpen. "Er I klar, Folk?" sagde han dæmpet. "All right, Kaptajn," hviskede Matroserne tilbage. "Saa ind paa den," lød Kaptajnens Ordre, og Baaden nærmede sig til ti Fods Afstand fra Hvalen. Dyret rørte sig ikke. Sov det?

»Der er Andrea Margrethe«, hørte jeg Gamle hviske til Corpus Juris, idet han pegede paa en ung Pige, som kom tilsyne i Døren, »og der er Emmyhviskede Corpus Juris tilbage til Gamle, idet en anden ung Pige nærmede sig den første. »Velkommen!

Og da han stod op fra Bønnen og kom til Disciplene, fandt han dem sovende af Bedrøvelse. Og han sagde til dem: "Hvorfor sove I? Står op og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse." Medens han endnu talte, se, da kom der en Skare; og han, som hed Judas, en af de tolv, gik foran dem og nærmede sig til Jesus for at kysse ham.

Hun lo overmodigt og lykkelig og paastod, at nu kunde hun godt være et helt Aar paa Hvidgaard uden at blive »ond« ... Men næppe nærmede Toget sig igen den hjemlige Jærnbanestation, før hun blev bleg og tavs. Og da Landaueren med hende og Palle holdt foran Gaardens Trappe, knyttede hun sine Hænder og hviskede hen for sig: Hvor jeg hader denne Gaard ...!

Men da han var undervejs og nærmede sig til Damaskus, omstrålede et Lys fra Himmelen ham pludseligt. Og han faldt til Jorden og hørte en Røst, som sagde til ham: "Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig?" Og han sagde: "Hvem er du, Herre?" Men han svarede: "Jeg er Jesus, som du forfølger. Men stå op og ind i Byen, og det skal siges dig, hvad du bør gøre."

Og da de nærmede sig Jerusalem og kom til Bethfage ved Oliebjerget, da udsendte Jesus to Disciple og sagde til dem: "Går hen i den Landsby, som ligger lige for eder; og straks skulle I finde en Aseninde bunden og et Føl hos hende; løser dem og fører dem til mig! Og dersom nogen siger noget til eder, da siger, at Herren har Brug for dem, skal han straks sende dem."

December 1895, og jeg fratraadte Regentsprovstiet ved Halvaarets Slutning 31. Marts 1896. Da dette Tidspunkt nærmede sig, modtog jeg en Indbydelse fra "Gamle og unge Studenter, Regentsianere og Filologer" til at samles med dem ved et Festmaaltid i Studenterforeningen. Universitetslærerne sluttede sig til dem tilligemed adskillige gamle Venner udenfor Universitetet.

Baronessen havde rejst sig fra Kanapeen og stod nu ved Vinduet og saa ned i Haven, hvor de to muntre Kattedyr var ophørt med deres Leg og laa, sødt slumrende, Side om Side paa den grønne Plæne midt i den bagende Sol. Grev Scheele nærmede sig langsomt og stillede sig tæt bag hende, saa tæt, at hans Legeme næsten berørte hendes. Se! sagde hun stille og pegede ud mod Kattene. Hvor henrivende!