Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 7. juni 2025
"Ja vel," svarede han, "først Mad og Klæder og saa et Skjulested." Han gav mig Tegn til at følge sig, og vi forlod Bakken og nærmede os Landsbyen. Den var efter det ydre at dømme ikke meget velhavende.
Majendies Stemme blev hviskende: »Tror De, hun har begaaet Selvmord eller ...« »Det ved jeg ikke.« Grev Campnell søgte at betvinge et Smil. »Foreløbig beholder jeg Pakkerne!« Majendies Haand nærmede sig betænkeligt Glasset og Flasken foran dem.
En Dag i Krigens Begyndelse kom han fra sin sædvanlige Fisketur i den store Skovsø og nærmede sig Hovedbygningen, da Moderen angst og fortvivlet kom ham i Møde. »Aa August, August, vi har ledt saadan efter Dig! Din Far « Hun brast i Graad. »Hvad er der, Mor? Har Far været her igen? Sig mig det!« Hun lagde Armene om Sønnens Hals og hviskede i Graad: »Der er kommen Soldater hertil, August!
Han var som hypnotiseret af denne Stirren, og sank efterhaanden over i en Ubevidsthedstilstand, i hvilken alt nærværende svandt bort for ham. I dette Øjeblik løste en Skikkelse sig ud af Dækkets Mørke og nærmede sig tøvende Kompashuset.
Han stod hende ganske nær og turde ikke berøre hendes Haar med sin Haand ... Skælvede som hun. Saa hørte de Nattergalen slaa i Lindegangen. Da der igjen blev stille, reiste Marie sig pludselig. Hun vidste ikke af, hun havde grædt. Men Erik nærmede sig hendes Ansigt i Mørket, og han tog om hendes Hoved med begge Hænder og kyssede Taarerne bort fra hendes Kinder.
Al Lyd fra Flokken var forstummet. Men Mikkel havde stadig paa Følelsen, hvor langt de var kommen. Og da der var gaaet henved en Time, vidste han, de nærmede sig Moholm. Han lyttede skarpt i Retning mod Gaarden men sporede ikke en Lyd. Ti Minutter efter skelnede han en blodrød Funke paa det Sted i Mørket, hvor Gaarden laa. Det tændte hurtigt, en høj bugtet Flamme slog i Vejret.
Ypperstepræsten havde rejst sig, han kaldte paa en Munk og sagde: "Følg ham og overbevis dig om, at han forlader Templet." Saa nærmede han sig Nikola og sagde: "Herre, jeg ser, at du utvivlsomt er den Mand, man har sagt os, vi skulde vente. Hvorledes kan din Tjener være dig til Nytte?" "Tilstaa mig en Samtale, saa skal jeg sige dig det," svarede Nikola.
Saa nærmede en Tjener sig ham, hilste ham med den største Ærbødighed uden at se paa ham og sagde noget, jeg ikke kunde høre. Nikola vendte sig om mod mig og bad mig om at betale Folkene. Jeg gjorde det, og de vendte straks tilbage til Byen, ad samme Vej, de var komne. Saa henvendte Nikola sig til Munken, som stod og ventede, og sagde, idet han pegede paa mig: "Dette er min Sekretær.
Det maa da være noget for Fætter Benedict. Kom skal du se, Fætter Benedict," raabte han af sine Lungers fulde Kraft. Amatør-Naturforskeren nærmede sig sammen med Kaptajnen. "Ja, ja det er rigtig noget for Dem, Hr. Benedict," sagde Kaptajnen. "Det er da en udmærket Lejlighed, som De ikke maa lade gaa fra Dem, til at studere de interessante crustacea."
Han var Officer, en stor, skægget Mand og i samme Uniform som jeg. Da jeg red frem, kom han mig uvilkaarligt til Hjælp ved at holde sin Hest an, saa at Afstanden mellem Vedetterne og mig yderligere øgedes. Eftersom jeg nærmede mig ham, kunde jeg se Forbavselse blive til Mistanke i hans brune Øjne, medens han nøje betragtede mig og min Pony.
Dagens Ord
Andre Ser