Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 21. oktober 2025
-Men hvor har De vaeret gemt saa laenge, Tine, sagde han og blev staaende lidt og saa paa Tine, der arbejdede saa rask i Dejgen med sine runde Arme. -Ved du, Marie, sagde han undertiden til Fru Berg: Tine kan virkelig vaere ganske kon om Morgnerne.... Om Eftermiddagene sad Madam Bolling og Tine ved Vinduerne i Stadsstuen, Bolling var mest paa Lodden nu, da der ikke var Skolegang.
Hun vidste kun: nu maatte det vaere forbi. Hun var allerede gaaet ned, men endnu en Gang vendte hun tilbage; hun holdt Panden mod Ruden til sit eget Kammer og saa laenge ind. Hun kom forbi Pigernes Vindu. Sofie sov med mange Torklaeder om sig, ene, i den store Seng. Hun horte Kvaeget blive uroligt i Stalden og Hanen galede hojlydt; og hastigt gik hun ned imod Dammen.
Han vilde ikke vaere sammen med nogen han maatte vaere alene; han var ikke sikker paa sig selv; og han blev ved at gaa frem og tilbage paa det samme lille Stykke Vej mellem to smaa Huse frem og tilbage, som skulde han skridtvis opmaale det, mens han kun taenkte en Tanke: nu er det der, nu kommer det Ilden, Ilden, hagende sig i det ene Ord.
-Saa blev'et ikke ham fra Graasten, sagde Bolling. -Og det var godt det samme, erklaerede Madammen. Kapellanen laeste Udnaevnelsen op: H.R. Berg hed han og var Premierlieutenant i Reserven; og der blev en Debatteren om, hvem han kunde vaere og hvorfra han var. Det kunde vaere en af de Bergs fra Gram, mente Bolling, der var en Forstraad Berg i 1829....
Hun stillede Tallerkenerne frem og daekkede, og hun saa til hans Livret, som hun havde lavet iaftes silde, da alle var til Ro; og hun satte Glassene frem, hvoraf han skulde drikke. Hun blev ved at gaa omkring ved det hvide Bord, puslende med ingenting; hun taenkte ikke paa, at han tovede lykkelig ved kun at sysle her, hvor de skulde vaere sammen. Saa horte hun hans Trin, og hun gik hen mod Doren.
-Ja hjemmetil kunde der vel nok skaffes et Kvindfolk Hun gav sig til at knappe sit Kjoleliv: -Ja saagu', min Pige, sagde hun, Lasarettet ka' kanske vaere sundere .... Hun talte i en helt anden Tone, og ogsaa hun saa ind i Lyset. -Man maa jo "redde sig", sagde hun. For de blir naergaaende. Tinka slog Sjalet om sig med en resolut Bevaegelse, som om hun vaergede sig. -Godnat, da, sagde hun.
Vi var i Horsens, hvor jeg Dreng syntes, som var vi blevet fattige Stakler, fordi Byvaerelserne var saa meget mindre og aldrig nogen kom og besogte os. Det var Aften eller Nat og det stormede. Moder krob rystende sammen ved Bro'r Aages Vugge og hun maa vaere sprungen hastig ud af sin Seng, for jeg ser hende i Natkjole med det lange Haar med sine alsiske Piger rundt om sig og os, der skreg.
Denne Bogs Melodi blev atter Allarmsignalerne og flygtende Fodtrin. Lad mig her sige et. En Bogs Fodselshistorie vil vaere mange saerdeles ligegyldig. Der vil heller ikke fattes dem, som vil sige, at jeg fortaeller alt dette og forer den ganske Snak kun for en Gang igen at kunne selvbehageligst underholde et aeret Publikum om mit fortraeffelige Jeg.
Hun lob ind gennem Haven, i Stuerne: hun maatte se dem igen. Hun vilde vaere der . -Og saa drog de da bort! det var Sofie, som flaebende lob hende i Haelene, varierende samme Ord uafladelig. Tine slog sig ned paa hans Plads ved Skrivebordet med Lampen. -Nu er de derud', graed Sofie, som sad i Sofaen ligeoverfor. Aa, Jesus, nu er de derud'.... Der laa et Brev i den opslagne Mappe.
Det var saadan et Dusin Lieutenantsojne, der ligesom altid hang ved dem: Hvorfor ska' man ikke la' dem? sagde Tinka og skuttede sig. Hun lod dem ganske gavmildt kysse sig vaek bag Dorene. -Ja, idag skal det vaere , Jomfru Bolling, sagde den ene Kaptejn og fik rejst sig af Sengen. -Ja Klokken seks vel? sagde Tine og smilte med et, som hun stod.
Dagens Ord
Andre Ser