Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 21. oktober 2025
Brombaerrene var to Krukker Syltetoj, som Madam Bolling havde syltet, for at Fru Berg skulde have dem med til Kobenhavn: -For det er hendes bedste Syltetoj, Tine, sagde Madammen, det er det ... og de si'er, de har 'et ikke derovre, Brombaer. -Skovrideren surrede dem selv fast, Moer, siger Tine.
-Ja, om det saa er Roser, Frøken, sagde Madammen, der var lidt døv og havde noget i Øjnene af de Døves Undren, der ser ud, som om de altid hørte en mærkelig Hemmelighed, naar de overhovedet hører noget : om det saa er Roser, saa faar vi dem fra Friland. -Godmorgen. Ida bøjede over paa Søvejen, som hun plejede. Ida gik altid paa den samme Side af Søerne.
Men Tøsen græd og snakkede og lod sig ikke trøste: Jeg skulde jo være ved ham, berettede hun snøftende medens Madammen løb op paa Gaarden efter Fruen ... men saa begyndte Andersen ... at synge inde i Skolestuen ... og saa vilde ... Rasmussen ind og tæve ham, sagde han ... og saa blev jeg saa ræd, saa ræd ... Ja, kom Du nu kun med mig, lille Ingermarie, saa ...
Møllerens Blik gled væk: Jeg tænkte blot, det var en farlig Haandtering, sagde han lavt. Madammen lagde sig ned og pustede til Ilden: -Jeg vilde være glad til, sagde hun. Det ved Gud. Johan stod lidt og saa paa hende. Saa gik han. Om Aftenen var Klaus med Bedini-Truppen i Breslau. Fra den Dag hed han uden videre Vrøvl Giovanni. Et Par Dage efter begyndte Giovanni at arbejde.
-Og saa hang Herredsfogeden bagpaa som Fjerdemand til Lhombren. De blev ved at snakke; Herluf gav gammelklog sit Besyv med i Talen. Og godt underrettede var de, for i Skolen vidste de, hvorhen Kalecherne rullede: Vejene skar jo hinanden ligefor Doren; og der blev vekslet Nik og Goddag eller gjort Holdt, mens Bolling eller Madammen eller Tine kom ud paa Trappen.
Saa fik Madammen Skjorten af Klaus og skubbede ham frem paa Gulvet. -Hvor gammel er han? -Otte Aar, var Madammen der: ikke ældre, ikke det Gran, tro bare ikke det en dejlig Skabning det ve' Gud; og hun drejede paa Klaus. -Kom herhen. Klaus gik hen til Sengen, han flæbede og sneg sig sidelænds: Naa, lige Ben bøj Ryggen. Den nøgne strakte Haanden ud under Dynen og følte Klaus ned ad Ryggen.
Tine vidste ikke, hvorfor hun fulgte med, da han gik derind. Berg saa Bolling lille og affaeldig sad han ved Sengen; han vilde ikke have kendt ham igen. -Det er Skovrideren, raabte Madammen, det er Skovrideren, som vil se til dig. -Ja, ja, svarte den Syge blot, med tungt Maele, uden at lofte Hovedet fra de gamle Hefter. Haanden rakte han mekanisk frem.
Bolling var kommen til Ro i sin Stol og Madammen var ilag med at strikke Hael. Tine sad nede paa Forhojningen, med Haenderne i sit Skod. Madam Bolling talte om "dem derovre" Fruen og lille Herluf. -Ja, hvad maa hun lide at sidde der og vide ingenting ja, hvad maa hun lide. -Ja, sagde Tine langt og mildt.
Nu tabte Nils Taalmodigheden og gik lige løs paa Sagen: Har Madam Henriksen nogen Mening om, hvilke testamentariske Dispositioner min Onkel har efterladt sig? spurgte han forretningsmæssig. Det kunde nok hænd's ... sagde Madammen.
-Den er vist sand, sagde Moderen. Men den gamle Degn sagde henne fra sin Stol i Mørket: -Ja, Kærligheden, det er no'et, man ikke tænker over. Den kommer. -Og gaar, sagde Moderen. -Ja gør 'en, sagde Madammen saa stille fra sin Krog. Der var saa tyst lidt. Men saa sagde den Gamle: -Ja, lille Frue sé, det er vist ret. Den kommer og den gaar.
Dagens Ord
Andre Ser