United States or Western Sahara ? Vote for the TOP Country of the Week !
Bonapartisterne samles paa den fornemme Café de la Paix, der indtager Hjørnet af Operapladsen og Boulevard des Capucines, i Tortonis alvorlige Sale sidder "Kong" Henriks tro Mænd og hvisker hemmelighedsfulde Konspirationer, mens de hvidhaarede Tjenere serverer dem deres petit verre de Madère . Til daglig Brug spiller Politiseringen ganske vist ikke én saa fremtrædende Rolle som i Provindsen.
»Da De overraskede mig i »Sophiero««, sagde jeg langsomt og eftertrykkelig »var jeg ganske vist kommen til den Beslutning, endnu iaften at reise til Kjøbenhavn.« Ved de sidste Ord gjorde Stephensen en uvilkaarlig Bevægelse. Saa tog han sig sammen, og hans Træk lagde sig i høist misbilligende Folder. Skuddet havde truffet i Centrum.
-Det er vist sjældent, som der staar i Bøgerne, sagde Frøken Rosenfeld. Generalinden, der havde trukket Ida ned paa en Sofakant, ligesom afbrød og sagde: -De, lille Frøken Brandt, har nu en Gerning til at fylde; og hun løftede venlig; Idas Arm.
Maskerne er blevne adskilligt tarveligere ganske vist, men samtidigt ogsaa adskilligt mere oplagte til at slaa Gjækken løs.
De er paa Spor efter ham. En eller anden maa have forraadt hans Skjulested nede ved Landsbyen, og nu vil han flygte bort fra Landet, tilbage til England. Aa August ... kunde han blot faa #en# Times Forspring ... aa, men det kan ikke lykkes ... han er lige gaaet herfra, og Fjenden er her vist straks!« »En Time? Blot en Time?« gentog Drengen. »Ja, det mente han selv var tilstrækkeligt ...«
Hvis man absolut vil befries for dette Arbejde, kan der ganske vist sammensættes en lang Liste af Stauder, der ikke kræver Opbinding; men saa maa man rigtignok ogsaa give Afkald paa en hel Række af de aller smukkeste Planter, navnlig af de sommer- og Efteraarsblomstrende.
Gamle er min ældste Broder, han hedder egentlig Christopher, men jeg har kaldt ham Gamle, for det Første, fordi han er theologisk Candidat, og det synes mig, at alle theologiske Candidater have noget vist Gammelagtigt ved sig: det er ligesom man saae den spirende Velærværdighed allerede begynde at udfolde sig.
Han gav ikke Haanden. "Og saa det med Bladet?" spurgte Hoff, der lod, som om han ikke mærkede det. "Tak. Men det er en underlig Idé, at jeg skulde kunne skrive ..." "Maaske men jeg har nu den Idé ..." "Ja ellers Tak," William vilde gaa ... "At skrive, hvad jeg kunde, var vist ikke Umagen værd." "Naa, jeg plager Dem Jo ikke. Farvel, Høg." De skiltes. William gik ikke til Grevinden et Par Dage.
-Hun er vist rar, Du, sagde Fru Mourier, der følte en ubestemt Medlidenhed maaske med det underligt halvgamle, der var over Idas Person. Det var, som den gule Kjole var for stor til hende, saa der ikke var nogen rigtig levende Krop i den, og det flammede Haar virkede over den lille Pande saa mærkeligt som Paryk eller som det var klistret paa.
Men Andrea Margrethe paastod, at det var en overdreven Ængstelighed: nu vidste vi jo, hvor Vaagen var, og behøvede altsaa ikke længer at frygte den, ogsaa løb jeg jo saa godt, at jeg vist ikke vilde være bange derfor.
Dagens Ord