United States or Gambia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det er vist ogsaa bedst, hi hi! sagde hun det er vist ogsaa bedst, at Du ta'r Overfrakken af ... ellers kan Du ikke rigtig omfavne mig. Han rev og sled i Frakken, fik den endelig af og kastede den fra sig paa Gulvet: Maa jeg ...? Maa jeg ...? Du er altsaa ikke vred paa mig ...? Jo, jeg er ... for Du er et Fæ! ... Saa, saa, saa ...!
Han fik et Anfald af Ømhed og vilde have Katinka paa Skødet. Hun rev sig løs: Bai dog, sagde hun. Hun var blevet baade bleg og rød. -Man generer sig nok for de Fremmede, sagde Bai. Der var blevet en Stilhed. Katinka begyndte at pakke Kurvene, og Huus stod op. -Ja, sagde Bai, om vi nu gik en Trip oven paa Maden. Han tog Frakken paa. Man skal dog hjælpe paa Fordøjelsen.
Han løb ud paa en lille Baadebro og svingede aldeles meningsløst med sin Hat, raabte saa højt han kunde, knappede Frakken op, saa Stormen kunde slaa ind paa hans Bryst han var fortumlet, beruset og ellevild. William rendte i Søgangen længe efter, at det var blevet mørkt. Dagene gik.
Regissøren hjalp ham Frakken paa; han lo, fordi den var for snæver, talte om et Par ligegyldige Ting, trak langsomt sine Handsker paa og gav Regissøren Haanden Etatsraaden stod med Øjeglasset klemt ind under Brynet og stirrede forbavset paa Døren, der faldt i for William Høg. "Besynderligt," sagde han. "Besynderligt," gentog Pelskraven. Og de to Hædersmænd gav sig til at tale om andre Ting.
Hag ikke have underskrevet des Papir," sagde han roligt. William knappede Frakken: "Men De faar jo Pengene om otte Dage ... saa kan De dog vente" "Men om otte Dage er ikke idag, Hr. Høg, og" Hr. Olsen foldede Papiret ud "her staar, at Summen er forfalden idag." William havde det varmt: "Men jeg kan ikke betale," sagde han og slog Hovedet til Siden, "jeg kan ikke." Hr.
Paa den yderste Dag staar Menneskesønnen i de Dødes Rige ... Han rækker mig Haanden. Den er valen og vaad at tage paa. Jeg kan slet ikke føle hans Fingre. Han er dyngvaad. Jeg ser op af ham. Fra neden og lige op i Øjnene hænger Sneen i et tykt Lag. Hans Skæg er tungt og klistrer til Frakken. Jeg faar ham ind i Køkkenet. Han bliver staaende paa Maatten.
Hun og Marie Pige gik udenfor Sovekammerdøren i Spisestuen og ventede. Der var kommen en egen sær Højtidelighed over dem, saa de var ikke ulig et Par Præstinder, som i en Tempelforgaard biede paa Aabenbaringen af de hellige Mysterier. Hun kom altsaa ikke igen ikke. Erhard havde allerede Frakken paa for at gaa og havde slukket Lampen, saa kun Lysene for Spejlet brændte.
Han begyndte at slaa den nye Løber op ad Trappen. Hammerslagene lød, mod det hule Træ, Slag efter Slag, op i Huset. Georg vaagnede paa sin Stol ved Døren og gik ind: -Klokken er to, sagde han og blev staaende paa Dørtrinet. Hans Excellence drejede Hovedet og havde halv skjult et Brev i sin knyttede Haand: -Bring mig Frakken.
Dagens Ord