Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 7. juni 2025
"Mo'r, Aage bli'r sort i Ansigtet." sagde hun. Moderen løb tilbage. Barnet laa rallende med stive Øjne. Hun rev Nina væk og kastede sig med et Skrig ned over Vuggen tog Barnet op, lagde det atter ned. "Han dør, han dør," raabte hun. Hun fløj op, greb en Flaske og hældte nogle Draaber i en Ske, "Han dør," gentog hun sagtere, blev ved mekanisk at gentage: "Han er død, han er død"
William syntes næsten ikke, han kunde aande, saa parfumeret var her. Han stod bøjet over Skrivebordet og saá paa nogle Portrætter, der var stillet op, saa de fyldte næsten hele Bordet, da Hoff kom ind med en Flaske Champagne og to Glas. "De drikker jo Champagne? Naa, for jeg drikker i Vinter ikke andet." Han kom hen til William.
De tre Pigebørn havde hen paa Eftermiddagen faaet kogt noget Chokolade, som de havde hældt paa en Flaske, og med den og noget Hvedebrød i en Kurv var de saa vandret ud i Skoven og var endt i Straahytten, hvor de havde fortæret deres medbragte Furage.
Karl blev ved at spise, med sine Jockeyben strakt frem foran Ilden, langsomt, det ene Stykke efter det andet. Men Ida skubbede til sin Kop og til sin Tallerken for at faa Plads og fortælle: -Nej, for nu maa Du høre det er utroligt.... Det var en Historie, en lang Historie om en Flaske "Drikke".... -Naa, saaledes, sagde Karl: Ja, I tømmer s'gu Smaabægrene derovre.
Et Øjeblik smilte han bittert, men saa blev han alvorlig. "Sludder, Kone skal man sku ha' alligevel, og saa faar det andet flaske sig, som det bedst kan." Og han drejede sig energisk paa Hælen og gik hjem til sin svagelige Kone og sine otte smaa Børn. Men henne bag en stor Sten stod Sanne og Johannes og saa paa hinanden.
Hun vidste vist ikke, hvad hun sagde "ja" til. Karl bestilte og Tjeneren bragte Fade og Karl rettede an. Ida sad kun og fulgte dem med Øjnene, alt, hvad de gjorde, og smilte; og hun tog saa besynderlig varsomt paa alting, sit Glas og Fadet og sit Brød, som om hun undrede sig over det alt, over hver Ting. Dugen og Lyset og den grønne Flaske i Køleren.
Jeg husker Stuen, Dugen, Lysene, Tallerkenerne og Emen. Og jeg husker den gamle Mand, der sad i et Hjørne af Stuen og sov med en Flaske i den ene Haand og et Glas i den anden. Og jeg ved, hvad han mente. Brudeparret blev anbragt i Højsædet, og Brudesvendene og Brudepigerne blev anbragt nærmest ved dem, og vi andre længere borte.
Hun kom undertiden om Aftenen op til Jacques, der var en køn Karl endnu, og som altid havde en Flaske Cognac staaende i Køkkenskabet. Maag saa hende nogle Gange og gav sig i Snak med hende. Det var saa længe siden han havde talt fransk med nogen kvindelig Person.
-Var det den sidste Flaske? spurgte Hans Excellence, vendt til Georg. -Ja, Deres Excellence, det er den sidste, svarede Georg bukkende. Alle betragtede Vinen, som de holdt op i Glassene, hvor Gravuren af Hvidernes Vaaben glimtede. Moderen sad og stirrede ind mod sit Glas: -Hvor faa der egentlig nogensinde har smagt den Vin. -Ja, sagde Hans Excellence: de færreste.
Musikeren sad tavs ligeoverfor mig, tømte hyppig sit Glas og huskede ikke altid at skjænke for mig han havde bestilt en Flaske til og indviet den med et Glas for »Die schöne Jagemann«. Ogsaa jeg tav »wir schwiegen uns aus«, som Schumann en Gang skal have sagt.
Dagens Ord
Andre Ser