Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 25. juni 2025
"Ikke mere." William vendte sig halvt. "Det er nemmere." Hoff rejste sig, satte sig hen paa Kanten af Chaiselonguen. "Hør Høg ... lad os tale lidt alvorligt," sagde han. "Om hvad?" "Det kan jo ikke blive ved at gaa paa den Maade." "Nej ikke ret godt." Det lød ganske ligegyldigt. "Ja Menneske, saa gør dog noget ... naar Du vil leve ..." William lukkede Øjnene.
Hør nu, og husk hvert Ord, jeg siger Dem; jeg taler kun én Gang: I Aften skriver De efter min Diktat et Brev til Deres kinesiske Venner, og i Morgen tidlig Klokken seks sadler De Deres Hest og tager til Tientsin. Naar De er ankommen der, gaar De til Hr. Williams, hvis Adresse De kender, og siger til ham, at jeg har sendt Dem. De siger, at De skal blive som Fange i hans Hus i en Maaned.
Hør, Harald! Harald! Ja, ja jeg forsikrer dig, Ingen, som jeg kan nævne. Jeg har maaske sværmet lidt for et eller andet smukt Ansigt, som jeg saae paa Gaden, fantaseret og bygget Luftkasteller. Ja, for dem er du en god Architekt .... Men jeg er vis paa, at du narrer mig. Hvorfor? Husk paa, at jeg har haft saa lidt Omgang, har truffet saa faa Damer. Ja, det skulde være det.
Hør, der er én Ting, jeg aldrig har kunnet forstaa: Hvad blev der af Dem, da De havde forladt mig i Ya-Chow-Fu?" "Jeg slog ind paa en anden Vej for at bortlede vore Forfølgeres Spor." "Tror De da, vi blev forfulgte?" "Ja, desværre, det er jeg sikker paa. Og hvad der er værre, de er ogsaa efter os nu.
Men da de kom ind i Gaden ned mod Dæmningen sagde Carl: Aa han trykkede hendes Arm hvor det er deiligt at komme ud; og overstadig gav han sig til at løbe med Ellen under Armen henad Fortoget. Vi maa se, om der er Fosfor i Vandet! Ellen lo og lod sig trække ned med. Hans Overstadighed smittede hende. Hører De, raabte hun, hør Carl, Carl, det gaar ikke an. Hun brugte hans Fornavn uden at vide det.
Hør, Søren, spurgte hun saa du bæ'r vel Brev imellem dem? Søren rystede paa Hovedet. Det vidste han ikke noget om. Han kunde ikke kende alle de Skrifter, der var paa Konvolutterne. Men Fruentimmerne trængte ind paa ham. Og det endte da ogsaa med, at han maatte ud med Sproget.
Har nogen været slem imod Dem sig mig det, sig mig det," hans Stemme skælvede af Medfølelse. "Det er det er ingenting," mumlede jeg. Jeg turde ikke se paa ham, jeg vidste, at hans Øjenbryn var trukket op paa den Maade, der tiltrækker mig saa forfærdeligt. "Hør," næsten hviskede han og bøjede sig over mig. "Jeg vil have, at De skal være Venner med mig, saa jeg kan hjælpe Dem.
"Hør," sagde han og kastede sig i en Lænestol, "De kan gifte Dem med mig, saa skal jeg tage Dem med til Paris, eller hvorhen De vil, og jeg skal ikke kommandere Dem jeg skal kun hindre de andre Bæster af Mænd i at se paa Dem." Men jeg sagde ham straks, at jeg syntes, det vilde blive meget kedeligt.
Dagen efter kom de hvide Mænd til Manden og sagde: „Hør, hvis det virkelig er sandt, at du holder saa meget af din Kone, saa vil du vel med Glæde give dig ud paa et Vovestykke, naar du blot derved opnaar at faa fat i din Kone! Se, vi har spilet et Tov ud mellem de to Fjældtinder; dette skal du entre over i bøjede Arme. Lykkes dette for dig, skal vi give dig din Kone tilbage.“
Corpus Juris havde taget Plads i den store Lænestol og sad og læste, dog heldigvis var det ikke Dagbladet, han læste, thi da havde jeg aldrig vovet at tale til ham om slige Bagateller, men det var en gammel Roman, han havde fundet. »Hør Frederik«, sagde jeg, idet jeg satte mig ned ved Siden af ham, »sig mig engang, hvem synes Du bedst om, Emmy eller Andrea Margrethe?«
Dagens Ord
Andre Ser