Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 25. juni 2025
"Nej hør nu, Onkel Kihler," sagde Anna med funklende Øjne. Hun rødmede om Kap med Hansen-Maagerup. "Hvad Fanden det behøver Du da ikke at tage Dig af, min Pige. Du kunde jo ikke gøre for det. Og nu, da Du er en forlovet Pige, kan Du vel nok taale, at man skæmter en lille Smule med Dig ... Vi havde det for Resten rart sammen den Dag hos Dyrene.
Næ e, Du har altid været en lille Filosof! Fru Karens Øjne blev nyfigne og skinnende: Hør, lille Pige, sagde hun og lænede sig fortroligt hen mod Niecen er det sandt, at det er forbundet med en vis ... æ ... Vellystfornemmelse at føde et Barn? Rositta rødmede atter: Men Tante Karen dog ...! Ja, det har jeg nemlig hørt ... Jeg har jo aldrig selv været i den Situation ... Men jeg har læst om det.
"Hør, jeg kan godt lide Dem," sagde han lidt efter. "Der er noget saa forbistret praktisk ved Dem. Hver Gang De begynder at tale, gør De det Indtryk paa mig, at De vil sige noget ualmindeligt." "Tak!" "Men jeg vilde tilføje, at Resten af Deres Sætning stadig ødelægger det Indtryk." "De har øjensynlig et meget tarveligt Indtryk af min Begavelse?"
Hør nu! jeg sagde: der er en Traktat, jeg gerne vilde se. #Du# svarede: jeg skal skaffe den! Jeg skulde saa efter Aftalen tale med Kammerherren, og Du skulde imidlertid stjæle den.« »Jamen Du stjal den jo bagefter fra mig! Før, da Du kom ind ad Vinduet!« »Vinduet? Hvad vil det sige? Jeg er ikke kommen ind ad noget Vindue.« »Ja vel!
Klokken var ni den næste Morgen, da William efter at have søgt hans Adresse i Studenterforeningen kom ind til Andersen i Fiolstræde. "God Morgen, Hr. Andersen." Andersen kendte ham ikke straks. "God Morgen er det Dem, Hr. Høg? Aa, hvor Deres Stykke var smukt." "Tak, Andersen." William satte sig. "Hør, kan De prøve Klokken elleve," sagde han saa pludselig.
Geheimeraadinden Der væltede du en Steen fra mit Hjerte. Lad mig embrassere dig, min allerkjæreste Datter; thi det kan jeg nu altsaa kalde dig. Jeg vil strax skrive til Oberhofmesterinden, for at melde hende den glædelige Begivenhed og lade hende vide, at vi ventelig kjøber Fru Christenses Gaard. Jeg siger vi, for nu er vi jo saa godt som een Familie. Og hør,
Men naar dette undtages, da leve vi forøvrigt sammen i broderlig Samdrægtighed, som sig hør og bør. Engang imellem hændes det jo, naar jeg ikke længer kan styre den overstrømmende Glæde, som boer i mig, at jeg maa give den Luft i min Yndlingssang, en Stump af en norsk Matrosvise, som jeg engang har hørt dem synge ude paa Toldboden: »Hive langsomt fra Land hive langsomt fra Land!
Og hvad Hjertet angaaer, saa tænker jeg, det retter sig ikke efter Stand og Vilkaar alene, men kan være ligesaa ærekjært hos en ringe Tjener som hos en fornem Junker. Ellers havde Vorherre da skiftet altfor daarlig mellem Fattige og Rige. Abigael . Hør, Bodil, jeg synes, du begynder at præke mig noget meget paa den senere Tid. Det er nok Præstekonen, som stikker dig i Kroppen allerede.
Udenfor Haven løb han lige i Armene paa Vægteren og fik et Par gnavne, lysvaagne Ord i Ørene. Han skyndte sig bort. Det var en taaget Morgen. Hør, Hestehove skrabede paa Stenene i de lukkede Gaarde, nu begyndte de allesammen at gøre sig i Stand.
Nu var der vist snart over en Million! Og i Nat vilde det ske! I Nat vilde de komme og vælte Huset ned over hendes syndige Hovede ...! Der er de! Der er de, Juliane! Hør, hør! Nej, nej, Mor, det er bare en Vogn, der kører forbi ...
Dagens Ord
Andre Ser